Klimaet udfordrer dansk landbrug

En regnfuld vinter og vækstsæson forsinkede såningen af vintersæd. Særligt i Vestjylland førte det til lavere udbytter, hvor flere marker var så vandmættede, at de måtte høstes med bæltemaskiner.

I Syddanmark – med Sønderjylland som det mest berørte område – har afgrøderne haft meget vanskelige vækstbetingelser. Ligeledes har Vest- og Nordjylland oplevet udbytter under det normale niveau, og selv Østjylland, som traditionelt har gode forhold for hvedehøst, har haft mindre tilfredsstillende resultater i år.

- Vi ser, hvordan klimaet i stigende grad påvirker høstens resultater. Udbyttet svinger voldsomt fra år til år. De seneste 5 - 6 år har vi haft alt fra tørkehøst til rekordudbytter og meget våde, magre høstudbytter fortæller SAGROs planterådgiver Per Skodborg Nielsen.

Varmere vejr med mere nedbør

Han fremhæver, at klimatiske udsving bliver mere ekstreme, med lange perioder domineret af enten kraftig regn eller tørke. Dette gør det sværere for landmændene at planlægge på den samme måde, som de tidligere har gjort.

- Nu er det nærmest hvert år en nødvendighed, at man kan forudse det uforudsigelige, siger han.

Klimaændringerne skaber dermed nye og komplekse udfordringer for dansk landbrug, hvor fremtidens sæsoner vil kræve mere fleksible strategier for at imødekomme det omskiftelige vejr.

Idet den vegetabilske fødevareproduktion generelt er særdeles afhængig af de klimatiske forhold, vil klimaforandringer påvirke landbrugsproduktionen på flere områder.

I Danmark er sommerperioden blevet varmere, og vi oplever oftere varmebølger end tidligere. Afgrøder som kartofler og græs trives ikke optimalt ved intens sommervarme. Græs og korn trives f.eks. bedst ved temperaturer mellem 15 og 25 grader. Ved temperaturer over 30 grader kan græsvæksten hæmmes og nærmest gå i dvale.

Kartofler trives bedst i et tempereret klima ved temperaturer mellem 15 og 20 grader. Ved temperaturer over 25 grader hæmmes væksten, og udbyttet reduceres. Modsat forholder det sig med majs, som er varmeelskende og kvitterer med kraftig vækst ved temperaturer på 25 grader.

Det varmere klima bevirker desuden, at luften kan indeholde meget mere vanddamp, og vi ser derfor hyppigere og mere voldsomme nedbørsdage med torden og intense skybrud, ofte med risiko for haglskader.

Et klima i forandring kræver større fokus på afgrøderne

Landbruget må forsøge at tilpasse sig med en fleksibel tilgang til både afgrødedyrkning og drift. Øget nedbør stiller større krav til markernes afvanding og dermed kapaciteten af dræn, såvel som grøfter og vandløb. Vedligeholdelse og udbygning af drænsystemer vil derfor blive nødvendige for at opretholde produktiviteten. Et større fokus på jordbearbejdningsmetoder med henblik på at forbedre jordens struktur, øge afdræning og hæmme erosion vil desuden komme yderligere i fokus.

Med et fugtigere klima – ikke mindst under etablering og i en høstperiode med færre høstdage – stilles der større krav til maskinkapacitet og rettidighed. Samtidig kræver håndtering, indlagring og tørring øget kapacitet. I den våde høst i 2023 opstod der f.eks. en del problemer med korn, som viste sig ikke at være lagerfast. Et varmere og fugtigere klima vil også generelt give større udfordringer med svampesygdomme, ligesom nye arter af skadedyr og svampe må forventes at sprede sig til vores breddegrader.

Forædling er, trods nye metoder, stadig en proces, der ofte kræver årtier, før nye arter for alvor kan vinde fodfæste – som vi f.eks. har set det med majs. Derfor er et fremtidsscenarie, hvor høstmaskiner arbejder i afgrøder som sojabønner, quinoa og solsikker, ikke lige om hjørnet.

Men dansk landbrug har altid været forandringsparat, og jeg er sikker på, at erhvervet vil gribe mulighederne, når de opstår. Her kan man passende bruge sloganet fra Olsen Banden:

- Vi skal ikke hjem, vi skal videre, afslutter Per Skodborg Nielsen.