Tekst: Kirstine Damgaard Petersen, planterådgiver, SAGRO.

Så snart foråret er her, kribler det i fingrene for at komme i gang i marken, og naboen er allerede startet op.

Men måske skulle du lige stoppe op og tænke på, hvad det egentlig er du gør - eller bør gøre?
Hvis du tit oplever at køre fast i samme spor, så risikerer du skadelig jordpakning.

Strukturskader er blevet et stort problem i takt med, at maskinerne bliver større, og vi får mere nedbør.

Stresser du jorden?

Jordpakning opstår, når stress er større end styrke. Stress er, når vi påvirker jorden med noget, der er tungere, end den kan bære. Prøver har vist, at jordens kulstofpulje er dalende, hvilket har indflydelse på klima, plantens respirationsproces og jordens strukturstabilitet. Dårlig strukturstabilitet kan føre til erosion, skorpedannelse og hårde jordknolde, som giver dårlig etablering.

Afhængig af jordtype, har jorden perioder, hvor den kan tåle mere end andre perioder. Specielt når jorden er for fugtig eller direkte våd, presser vi hurtigt luften ud af jorden, og trafik efterlader den hård og iltfattig.

Når vi pakker jorden, har det virkning på tjenligheden. Det spiller en rolle i forhold til, hvornår vi kan køre i marken, og hvor godt jorden afdræner. For planterne er det jordpakning, der afgør, hvor nemt de kan komme til næringsstoffer og vand, for det afhænger af, hvor let rødderne kan trænge ned og hente det, de har brug for.

Potentiale reduceret til 85 %

Hvordan og hvor nem, jorden er at genoprette, afhænger af i hvilken dybde vi pakker jorden. Generelle erfaringer fra forsøgene siger, at det første år, du laver den skadelige jordpakning, har du et udbytte, der er reduceret til 85 % af potentialet. Det tager cirka 5 år, før du er oppe på 95 %. Og de sidste 2-5 % kommer måske aldrig igen. Der er derfor mulighed for et direkte tab efter skadelig jordpakning på mellem 140–560 kroner pr. ha plus langvarige virkninger.
Ydermere er der afledte effekter såsom udfordringer med rettidighed, højere energiforbrug og at den skadelige jordpakning hæmmer næringsstoftilgængeligheden for planterne. I alt 250-1.000 kroner pr. ha i udbyttetab og ekstra omkostninger.

Vi skal derfor ikke bare være ligeglade, men kende de muligheder, vi har, og agere på det, vi ser i marken. Mange af de store maskiner er formentlig kommet for at blive, og vi skal derfor tænke over, hvordan vi bruger dem rigtigt og mest skånsomt.

Mange overkørsler skader

Jorden påvirkes af forskellige faktorer, afhængig af, hvor i jordlaget, skaden sker. Jordpakningen bliver delt op i to profiler.

• Overjorden, de øverste cirka 50 cm. Her er pakningen meget tabsgivende. Skaden er påvirket af maskinernes dæktryk, trædeflade, hjulslip og antal overkørsler. Skaden er mulig at genoprette mekanisk.
• Underjorden, er fra cirka 50 cm og ned. Skaden er mindre tabsgivende, umulig selv at genoprette, og ofte varig. Skaden påvirkes af hjullast, hjulslip og antal overkørsler.

Forskning viser også, at jo flere overkørsler vi har, jo større skade gør vi.

Ved overkørsler menes antal hjul, der kører samme sted på et maskinsæt, når maskinen passerer én gang.

Når skaden opstår, pakkes jorden og bliver hårdere, men struktur og gange bevares. Når vi ser at gentagne overkørsler skader, er det fordi, at samtidig med at vi pakker jorden, trækker vi den også fra hinanden og ødelægger de naturlige gange og stabiliteten i jorden. Der skal mere end 3 overkørsler til, før vi får denne forskydning.

Det viser sig, at selv en bærerulle i et bælte betegnes som en overkørsel. Et bælte har derfor 3-4 overkørsler pr. bælte. 

For meget hjulslip påvirker også forskydningen. Nyeste forskning viser, at en selvkørende gyllevogn med høj hjullast, træk på alle hjul og en enkelt overkørsel laver væsentlig mindre pakning, (og skaden er lettere at genoprette), end en traktor og gyllevogn med lavere hjullast, træk på 2 aksler og 5 hjuloverkørsler.

I praksis ser vi flere og flere være opmærksomme på, at der er forskel på, hvordan maskinerne reagerer i marken, og hvor mange synlige spor, der er året efter.

Konklusion

Der er pakningsrisiko i al slags jord.
Jo større udbyttepotentiale, jo mere er der at hente i at undgå pakning. Langt de fleste forsøg med pakningsskader er foretaget på lerjord eller god tung jord, fordi der her er et stort potentiale og større udbytte at hente. Her ser vi en klar udbyttenedgang på pakket jord.
De senere år har der været større fokus på pakningsskader på sandjord og det har vist sig, at også her er der tendens til skadelig jordpakning. Men omfanget varierer meget, fordi det har stor betydning, om underjorden består af grus, sand eller ler.
På sandjorden er 1 års effekten af pakningsskaden meget tydelig, og det er nemt at genfinde sammenkørte spor. Det er specielt arbejde udført i foråret, der sætter sine spor i form af pakningsskader på sandjorden.

Det er derfor vigtigt at kende sin jord og sine maskiner for at kunne forebygge pakningsskader.

Fra bedrift til bedrift vil der være stor forskel på mulighederne afhængig af jord, maskiner og potentiale.

Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, så tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende tilbud.