Invester i dine medarbejdere, før du skal investere i at ansætte nye

Johan Schmidt Johansen.

Som gårdejer skal man konstant forholde sig til, hvornår man skal investere i bedriften. 

Det er nok også derfor, at mange siger nej, når en medarbejder kommer og beder om at få tid og råd til at tage en efteruddannelse. Og læg dertil bekymringen om, at vedkommende måske ikke vil have hele sit fokus på bedriftens ve og vel under uddannelsesperioden. 

Men dykker man mere ned i, hvad det kan betyde for bedriften, kan det meget vel være en investering, som betaler sig tilbage. Anna Rose Compton er driftsleder i en griseproduktion og leder tre medarbejdere, og ved siden af dette læser hun på produktionslederuddannelsen på deltid. 

- Da vi først talte om det, var Johan (Schmidt Johansen, gårdejer, red.) da lidt skeptisk, men efter vi havde talt lidt, var han da med på idéen. Jeg skulle bare få det til at gå op med vagtplanerne, så jeg kunne tages ud af produktionen omtrent en dag om ugen, siger Anna Rose Compton.

Det skal dog siges, at de to er gift og bor sammen, så på den måde har det ganske sikkert været en smule nemmere at overtale chefen - for nu at sige det mildt. 

Men der er alligevel god ræson i at lade sine medarbejdere tage en efteruddannelse, for undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem adgang til efteruddannelse og jobtilfredshed. F.eks. viste en rapport fra firmaet Findcourses, at 62 % af de adspurgte, som følte mangel på læringsmuligheder, at de var utilfredse med deres job. 

Hvordan kan det hænge sammen med tiden?

En ting, som mange kan afholde fra at gå med til efteruddannelse, er, at medarbejderens fokus ikke længere er 100 % på bedriften. 

- Men bedrifterne kommer altid først for os studerende, og det ved lærerne godt, og det er de gode til at tage hensyn til. Så man kan godt få udsat en aflevering, hvis folk bliver for pressede på tiden. Det er godt, for så kan man få sit studie til at hænge sammen med arbejds- og privatlivet siger hun. 

Det er også derfor, at uddannelsen er på deltid. Hun læser selv på Bygholm Landbrugsskole, som ligger lidt uden for Horsens, men det er faktisk muligt at finde efteruddannelse på alle 11 landbrugsskoler i Danmark. Det begrænser dermed også tiden, der bruges i bil. Det er en god idé, for en uddannelse som landbrugsteknolog er ikke noget, man kommer sovende til.

Det første semester, hvor hun fulgte uddannelsen, havde hun kun et enkelt kursus. Det betød en dag med undervisning hver uge. 

- Her var det godt, at hver anden gang foregik undervisningen online, og hver anden gang mødtes vi fysisk på skolen. Ved siden af dette brugte jeg cirka seks timer om ugen på lektier, siger hun. 

Nu er hun i gang med den sidste slutspurt på uddannelse, og det betyder, at hun skal afse to ugentlige arbejdsdage til at følge undervisningen. 

- Det er da noget, for kan jeg kun arbejde cirka 25 timer om ugen på bedriften, så vi har skullet planlægge os ud af det med vores medarbejdere. Men der er også folk, der arbejder mere end mig, siger hun.

Men fraværet er ikke noget, der bekymrer Johan Schmidt Johansen. 

- Det får vi bare til at fungere. Men hvis andre skal få det til at fungere i praksis, så skal man være en halv mand for meget, for at der er rum til det, fordi der er to dage om ugen, hvor hun er væk. Før havde hun faste jobs i f.eks.farestalden, så vi skulle justere, så vi har en, der kan aflaste de to dage. Nu har Anna en lederstilling, hvor hun ikke har faste praktiske opgaver i hverdagen, siger han. 

Tavlemødernes kunst

Produktionsstyring, Praktisk Personaleledelse og Produktionsøkonomi. Det er alle fag, hun følger, og spørger man Johan Schmidt Johansen, har det allerede givet i et løft i det daglige arbejde. 

- Vi har en dialog på et højere niveau nu. Hun har et rigtig godt indblik i, hvad vi kan skrue på ift. at optimere vores produktionsøkonomi. Det er det, som uddannelsen kan bidrage med, for den er utrolig tæt på det, vi laver i praksis. Uddannelsen er superaktuel, fordi hun kan tage det, hun lærer, direkte med ud og få det i spil på bedriften, siger han. 

Et praksisnært eksempel kan være, hvilken strategi de skal vælge ift., hvornår de sælger smågrise. For at få ekstra plads i smågrisestalden, bliver nogle solgt allerede lige efter fravænning. Men hvornår er noteringen så lav, at det bedre kan betale sig at sælge alle ved 7 kg? 

Men uddannelsen i bagagen kan de nu stille det regnestykke op, så når noteringen rammer et vist punkt, ved de, at det er tid. På den måde kommer arbejdet på bedriften til at fungere på et højere strategisk niveau. 

Det giver for dem begge en fordel i det daglige, fordi ”meningen med vores arbejde bliver dybere”. Sætter man det sammen med kurset Praktisk Personaleledelse, giver det endnu et løft til det daglige arbejde. 

- Den mening kan jeg nu bedre formidle videre til vores medarbejdere. Før var det lidt en udfordring at holde tavlemøder, så de gik derfra med højere motivation og indsigt i, hvorfor deres opgaver var vigtige. Det er helt klart noget, jeg bedre kan nu, siger Anna Rose Compton.

Men hun medgiver, at det er en udfordring at studere og arbejde på samme tid. Men der er også en meta-læring i hele den proces. 

- Sjovt nok er jeg også blevet bedre til at prioritere min egen tid, og det gør mig faktisk skarpere til at gøre det, som jeg gør i dag, slutter hun. 

Selve uddannelsen er gratis, men den er ikke SU-berettiget.

Anna Rose Compton tager produktionslederuddannelsen på deltid.