Hvad er man, hvis man sælger sin gård?

Konkurs er noget, man helst ikke taler om, og særligt ikke, hvis det rammer én selv. Teknisk set er Jørgen Poulsen ikke gået konkurs, men i 2021 indgik han aftale med banken om at sælge gården. 

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle har svært ved at tale om det. Men det har jeg ikke selv. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og der er ingen, jeg skylder noget ud over banken. For mig har det været vigtigt at være åben om min situation. Så blev alt meget nemmere for mig, siger han.

Aftalen om salg af gården blev indgået sidste forår. 260 søer og 195 hektar jord. Det her er hans historie og måske en opskrift på, hvordan man kommer videre. 

Kom som et chok

Jørgen Poulsen havde ikke set det komme, at han skulle sælge, for han havde med egne ord “tjent gode penge” i 2019 og 2020. Tilmed havde han fået kartofler ind i sin produktion, og det gav også overskud. Kassekreditten havde været presset i flere år, så han tænkte, “nu vender det sgu’”. 

Men i januar 2021 fik han et brev fra banken om at komme til møde. Budgettet for 2021 så ikke ud til at hænge sammen.

Forud for mødet havde han ingen bange anelser. “Det skulle nok gå”, for som så mange andre landmænd er han optimist, sådan helt ind i knoglerne.

Men da bankmanden bad om en ny vurdering af hans ejendom, vidste han godt, i hvilken retning pilen pegede. Tidligere havde han fået indefrosset noget gæld; nu var det tid til at begynde at afdrage på den. 

Lige før finanskrisen i 2008 havde han investeret mange penge i mere jord i håb om, at svinenoteringen blev bedre. Det har siden vist sig ikke at være tilfældet før end i 2019.

- På vej hjem i bilen var jeg nok lidt stille. Eller - ja, det var jeg. For jeg kunne godt se, at det pludselig så meget sort ud, for vurderingerne viste, at gælden oversteg værdien af gården, siger han.

Fra januar og frem til marts 2021 gik han i et limbo. Skulle han kaste håndklædet i ringen? Eller skulle han kæmpe og prøve at få omlagt sin bedrift med ny bank som medspiller? 

- Det var det værste. Jeg anede ikke, hvilken retning jeg skulle vælge. Så jeg ringede til en god ven og lagde kortene på bordet. Derefter var jeg ikke i tvivl. Jeg skulle videre med mit liv, siger han.

Vennen var overrasket. Det er nok også typisk, at man ikke åbner sig op, når folk spørger, “hvordan går det med grisene?”. 

- Så har jeg nok altid svaret, at det går godt. For søerne havde et supergodt helbred og var af en sådan avlsmæssig kvalitet, at de let kunne blive solgt videre, siger han. 

Det viste sig også, da han ringede til sin dyrlæge og fortalte, hvordan situationen var. Dyrlægen sagde:

- Giv mig 24 timer, og så har jeg dem solgt. 

Det blev de, for en stor grisebesætning i nærheden købte rub og stub. 

- Det indbragte 100.000 kr. mere til banken, end hvis de skulle på slagteriet. De penge ser jeg selvfølgelig ikke noget til, for de går til banken. Men jeg ville fra ejendommen på den mest ærlige måde. Og jeg var stolt af mine dyr, siger Jørgen Poulsen.

"Alle lånepapirer har jeg selv skrevet under på. Banken har troet på mig, så de var også med. Så hvad skulle jeg gemme mig for?"

Vær ærlig

Det er ikke raketvidenskab at regne ud, at det er mere end hårdt at stoppe som landmand. De tilbageblivende dyr skal stadig passes, og stykke for stykke lukkes det hele ned. 

- Der var også nogle, der sagde: “Hvorfor smider du ikke bare nøglerne ind til banken og skrider?”. Men sådan er jeg ikke. Jeg har hele tiden set banken som en medspiller. De gør deres arbejde, og jeg gør mit. Det betyder, at vi har haft et rigtig godt samarbejde. Det vil jeg ikke bare smide væk, siger han.

Nu bor Jørgen Poulsen og hustruen til leje, for når man indgår aftale om salg, tilhører det hele banken - alt fra bestik til traktorer og bygninger. Går man rundt i parrets bolig nu, kan man heller ikke finde så meget som en trailer eller et lille stykke værktøj fra hans bedrift.

- Så er det tyveri. Det vil jeg ikke være med til. Jeg har spurgt banken om hver eneste lille ting, jeg har taget med. Jeg vil kunne se alle i øjnene bagefter. Det er også derfor, jeg er så åben om alt, siger han.

Folk forsvinder

Ofte sker der det, at folk forsvinder fra erhvervet. En konkurs eller salg af en gård kan være hård for selvværd og selvbillede. Her har Jørgen Poulsen et godt råd.

- Vær ærlig og åben om det. Det nytter ikke noget at gå og gemme sig. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Konjunkturerne var bare ikke med mig. Alle lånepapirer har jeg selv skrevet under på. Banken har troet på mig, så de var også med. Så hvad skulle jeg gemme mig for, spørger han.

Det første, han gjorde, da banken sagde ”stop”, var at ringe til alle, der havde penge til gode. Et af de opkald gik til en maskinstation. 

- De var selvfølgelig kede af det på mine vegne. Men de sagde med det samme, at de godt kunne bruge en erfaren mand. Så jeg fik et jobtilbud inden for et døgn. Og jeg sagde ja, siger han.

Det betyder, at han i dag kører maskiner for Brødrene Rasmussen A/S. For tiden lægger han virkelig mange timer, for er der noget, en tidligere landmand kan, er det at arbejde og være mødestabil.

- Jeg elskede at være selvstændig, men savner virkelig ikke kassekreditten. Jeg er rigtig glad for mit arbejde nu. Jeg har kolleger, og det sætter jeg stor pris på.

Nej, Jørgen Poulsen er ikke forsvundet. Arbejdet i marken betyder nu, at han holder kontakten til tidligere kolleger professionelt. Men han gør det også privat.

- Det har virket for mig, for jeg er stadig den samme. Og mine venner er mine venner, ikke fordi jeg har 400 søer eller køer. Jeg ser det positive i det nye. For mig personligt er det, at jeg nu ikke længere har det ansvar, man har som selvstændig. Og det er jo ikke så tosset, siger han.