Har ligget brak i 20 år, men skal alligevel omlægges for at leve op til krav

- Der letter en fiskehejre.. Og der er en til.

Det er tydeligt at mærke begejstringen hos Svend Romvig, når han viser rundt på de naturarealer, han har haft på sin bedrift lidt uden for Herning siden slutningen af 1990´erne.

- Det her er bare en stor bunke døde buske og træer, men insekterne er vilde med dem, så derfor får det lov at blive liggende, fortæller han, mens vi passerer et område, hvor beplantningen ikke er blevet slået. Svend forklarer:

- Jeg lader altid nogle små områder være, så agerhøns og andre fugle har et sted at gemme sig.

Regel om fire pct. brak

Som man kan fornemme, er Svend meget glad for sine braklagte områder og de naturoplevelser, han dagligt får derude. Derfor var han også overbevist om, at han var på sikker grund, da regeringen meldte ud, at dansk landbrug skulle braklægge fire pct., for at tilgodese naturen og højne den danske biodiversitet.

- Det kom som noget af en overraskelse for mig, at jeg, som reglerne er i øjeblikket, kommer jeg til at sprøjte området ned og pløje det, for at det kan tælle med i regnskabet, siger han.

Da marken blev braklagt i slutningen af 1990´erne, havde den status af brakareal, men reglerne er i dag således, at brak og rent græs skal omlægges hvert 6. år for at have omdriftsstatus. Derfor har Svends arealer i dag status af permanent græs.

Vil følge reglerne

Hvis reglerne står til troende næste år, vil han selvfølgelig efterleve dem. Men det værste er, at der vil gå mange år, inden området opnår den sammen fauna og biodiversitet, som det er tilfældet nu.

- Græstæppet er helt perfekt lige nu. Der er plads til, at alverdens planter og urter kan trives mellem græsset. Hvis man starter forfra, vil tidslerne lynhurtigt få overtaget. Det er helt normalt, og der vil gå mange år, inden balancen i området er på plads igen, siger han.

Denne betragtning er Eva Tine Engelbreth, der er planterådgiver hos SAGRO enig i.

- Svends arealer har været betegnet som permanent græs siden 2015. Da det ikke har været pløjet siden 90érne, er der kommet denne fine biodiversitet. Efter de regler der er nu, skal han som minimum pløje, så der kan sås blomsterbrak inden 1. maj 2023. Og det vil bestemt forringe den fine fauna og flora, der er derude nu, siger hun.

For Sven Agergaard, der er formand for Herning Ikast Landboforening, som er den forening Svend Romvig er medlem af, vækker det også forundring.

- Hvis man fra politikernes side ønsker at højne biodiversiteten, så giver det slet ingen mening, at disse fantastiske områder ikke kan få lov at blive stående. Jeg mener man som landmand bør kunne indgå en dialog om, at få lov til at lade disse arealer stå hen, og lade dem tælle med i regnskabet, siger han.

Herunder kan man se en overflyvning af de arealer, det drejer sig om.