Udgivet d. 13-12-2018
Frem til 25. januar 2019 har du som landmand mulighed for at komme med høringssvar om mindre vandløb, der bør indgå i eller udgå af vandområdeplanerne.
De mindre vandløb er defineret ved, at de afvander et opland på mindre end 10 kvadratkilometer.
Find oversigt over vandløbene her
Kender du til vandløb, hvis status bør ændres, kan du indsende dokumentation og argumentation samme sted. Dette vil indgå i en senere undersøgelse af vandløb, som i forvejen betragtes som ”ikke fuldt oplyste indberetninger”.
- Det er vigtigt at få så mange fejl som overhovedet muligt frem i lyset i høringen. På den måde er der konkret mulighed for at få rettet op på fejlene, og samtidig får vi sendt et klart signal om, at vi slet ikke er færdige med at tale om, hvilke vandløb, der hører hjemme i vandplanerne, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Du kan kontakte SAGRO, hvis du har brug for yderligere information eller hjælp til at udarbejde høringssvar.
Tilmelding til nyhedsbrev