Godt nyt om rabat på brændstof til alle aktive medlemmer

Udgivet d. 24-01-2019

L&F's nye samarbejde med OK giver medlemmerne gode rabatter på brændstof til bedriften

Landbrug & Fødevarer har indgået en aftale med OK, der sikrer aktive medlemmer rabat på brændstof til bedriften. Rabatten gælder levering til hjemmetanken og erhvervskort og forudsætter cvr-nr.

Rabat pr. 1.000 liter, ekskl. moms, leveret i hjemmetank:

Off Road Diesel 1.700 kr.
Landbrugsdiesel Plus Farvet 2.100 kr. 
Transportdiesel 1.400 kr.
Fyringsolie 2.050 kr.

Rabatterne er særligt fordelagtige for medlemmer, der bruger under 50.000 liter om året. Bruger man mere end det, kan man typisk få en individuel aftale.

OK har oprettet en særlig side, hvor medlemmer af Landbrug & Fødevarer kan læse mere og tilmelde sig.

Med erhvervskortet får man rabat på OKs Diesel-Truck-stationer (1,45 kr./l) og naturligvis også adgang til de mange andre fordele hos OK – fx deres app, hvor man kan sidde i bilen og betale. Og man kan blive medejer og få bonus.

Erhvervskortet kan også bruges på de almindelige OK-tankstationer – her gælder standerprisen.

Nuværende OK-kunder skal tilmelde sig L&F-ordningen for at få rabat.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere