Er du klar til NemFaktura Plus?

Udgivet d. 22-09-2021

Ny digital løsning gør det endnu lettere at håndtere regninger. Du kan også kan sende papirbilag, pdf-fakturaer og bon’er direkte ind i Summax.

Hvis du er blandt det store flertal af kunder, der har taget Summax og digitaliseringen af regnskabsbilag til dig, så tror vi, at du er klar til det næste store skridt. Det hedder NemFaktura Plus, og det er et produkt, vi kun får positive tilbagemeldinger på, fra de kunder, der har taget det i brug. 

NemFaktura Plus er det nyeste skud på stammen i en digital udvikling, der skal sikre danske landmænd et tidssvarende og konkurrencedygtigt setup i en omverden, hvor den digitale udvikling sker med rasende fart.

Gevinsten er nye arbejdsgange og lettere adgang til information, når driftsbeslutninger skal understøttes.

For SAGRO er digitaliseringen med til at skabe effektiv regnskabsproduktion og lette informationsflowet mellem fagområder.

Kunderne fremhæver, at med fakturaernes direkte vej til automatisk betaling med periodiseret bogføring og hurtig opfølgning, opnår de overblik over virksomhedens økonomi. Det styrker beslutningsgrundlaget, at Summax har de helt aktuelle tal, og kobler man desuden Dashboard på, har man mulighed for også at følge friske økonomital med daglige opdateringer. 

Mere end to ud af tre kunder i SAGRO har i dag digitale bilag gennem Summax. En af dem er Carl Laugesen, som på næste side giver sin vurdering af, hvad han får ud af NemFaktura Plus. 

Vælg dit trin på stigen

Mennesker og virksomheder er forskellige. Hos SAGRO har vi lige det trin i udviklingen, der passer dig. Lige fra det enkle setup, hvor fysiske bilag kan sendes videre til Summax. Og til det mest avancerede, som vi kalder NemFaktura Plus, hvor kunden arbejder med egne fakturaer og betalingsløsninger.

Uanset om man er lidt eller meget digitaliseret, er kundens regnskabsassistent ofte en god og aktiv support. Det er det, vi kan i SAGRO: Give vores kunder digitale muligheder og samtidig sikre hjælp fra vores engagerede medarbejdere, der kender kundens virksomhed og behov.   

Slut med at taste betalingsoplysninger

Når du er kørende i NemFaktura Plus kan du videresende alle regnskabsbilag fra din mail-indbakke til din Summax mail. Din indbakke vil altid være opryddet, og du har det fulde betalingsoverblik i Summax, hvor alle fakturaer betales automatisk ved et klik, og hvor tjek af øvrige regnskabsbilag foregår. 

Automatisk betaling kan ske med Bank Connect, som er en aftale mellem virksomheden og banken. Du behøver ikke længere taste betalingsoplysninger manuelt i banken. Du opnår et hurtigt og mere overskueligt flow ved betaling af dine fakturaer. 

Automatisk bogføring og betaling sker i samme arbejdsgang.  Du kan med fordel tage ejerskab over dit regnskab ved brug af hjælpetekster, som har indflydelse på specifikationsgraden i dit regnskab. 

Alle fakturaer bogføres på fakturadatoen, og derved opnås fuld periodisering af regnskabets udgifter i forbindelse med økonomiopfølgninger. 

Sådan kommer du i gang med NemFaktura Plus

I SAGRO vil et specialiseret team være behjælpelig med at anbefale den rigtige arbejdsgang, som vil bidrage til en struktureret datahåndtering af dine regnskabsbilag.

Hvad er Summax? – Forstå de forskellige Summax-løsninger

Passiv Summax uden IT
Dine papirbilag videresendes og scannes ind.

 

Passiv Summax med mail og mobil
Du videresender dine bilag til din egen Summax-mail.

 

Summax e-arkiv
Du videresender og styrer dine egne bilag i Summax.
Godt betalingsoverblik.

 

Summax NemFaktura Plus
Nem betaling af faktura. 
Stor detaljeringsgrad i bogføring.
Periodiseret regnskab.

* Bilag udover nævnte antal opkræves 3 kr. pr. bilag

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Lene Bech Søndergård Lene Bech Søndergård Digitaliseringskonsulent 76 60 22 56 40 23 51 66


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere