I forlængelse af regeringens Corona-tiltag er en lang række frister blevet udskudt.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at fristen for frivillig indbetaling af skat for at undgå procenttillægget på 4% IKKE er forlænget. Det er således fortsat vigtigt, at eventuel restskat indbetales senest den 1. juli 2020.
Følgende frister er udsat til 1. sept. 2020:
- Mulighed for at ændre beslutning om, anvendelse af virksomhedsordningen vedrørende indkomståret 2018.
- Ophørspension med fradragsret. Den selvstændigt erhvervsdrivende, der har fået en skattepligtig fortjeneste ved at afstå deres virksomhed, har en særlig adgang til at indbetale et beløb på en pensionsordning med fradragsret. Fradrag kan foretages i afståelsesåret, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det efterfølgende år.
- En ægtefælle kan vælge at blive anset som medarbejdende ægtefælle i den anden ægtefælles virksomhed eller fravælge dette.
- Indsendelse af gaveskemaer fra godkendte foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er skattefritaget efter Ligningsloven § 8 A
Frist udsat til 1. oktober
- Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, skal normalt indberettes senest den 1. august.
Frist udsat til 15. oktober
- Indregning af restskat til den kommende forskudsopgørelse.
Frist udsat til 1. december
- Dødsboet skal have besked, hvis der kommer en restskat for året før dødsåret. Fristen for at anmelde skattekravet skal fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen for indkomståret før dødsåret.
Frist udsat til 31. december
- Udfasning af TastSelv-kode som login i TastSelv Borger.
Forlænges til 9 måneder efter udløbet af indkomståret
- Investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal senest 2 måneder efter instituttets godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af instituttets indkomstår, indsende oplysning om størrelsen af minimumsindkomsten og dens sammensætning og oplysning om en eventuel difference, hvis det beløb, der faktisk henføres til deltagerne, overstiger minimumsindkomsten.
Det antages desuden at nedenstående også er udsat:
Til 1. september: Meddelelse om genanbringelse af ejendomsavance og meddelelse om succession
Frist udsat til 1. december: Ændring af afskrivningssats