Efter god opbakning: ØkologiRådgivning Danmark afholder endnu et kursus i jordens frugtbarhed

 

At arbejde med jordens frugtbarhed er noget af det helt centrale for økologer – af åbenlyse årsager. ØkologiRådgivning Danmark afholdt i starten af september det første kursus om emnet, hvilket blev rigtig godt modtaget blandt kursisterne.

Derfor entrer man nu med endnu et kursus over to dage, hvor en ny samling af økologiske jordbrugere har mulighed for at blive klogere på jordens frugtbarhed. 

- På kurset skal deltagerne også medbringe et spadestik jord fra egen mark. Vi vil tale om, hvad der er gode indikatorer på, at ens jord er frugtbar. Man kan også bruge sine egne sanser og komme relativt langt med dem, siger Erik Kristensen, planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Hvad kan man selv gøre? 

Hvis man deltager på kurset, vil man hver dag få helt konkrete værktøjer med til at højne ens jords frugtbarhed, som man kan bruge i sit daglige arbejde på gården. 

- Hvis jeg skal udvælge fire konkrete ting, man kan gøre, vil det være: Pløjedybde, flere frivillige efterafgrøder, mangfoldige efterafgrøder og tilførsel af kulstof til jorden. 

Du kan finde tilmelding til næste runde af Jorden Frugtbarhed på dette link. 

 

 

 

 

1. Pløjedybden må ikke være for stor

Typisk er ploven indstillet til en dybde på over 20 cm, men det er for meget. 

Det handler kort og godt om at lave et såbed og ikke en dybdepløjning, så 12-16 cm er nok.

Det kan måske lyde som en lille forskel, men i praksis har det en enorm betydning. Dette fordi koncentrationen af kulstof i jorden skal op, og kulstoffet kommer i væsentlig grad fra planternes øverlige rodnet. Pløjer man for dybt, fordeles kulstoffet i en større del af jorden, og det er stik imod hensigten. 

Jo højere indhold af kulstof, jo bedre er betingelserne for de mikroorganismer, som frigiver og transporterer næringsstoffer til afgrøden. Og derfor er en dyb pløjning ikke gavnlig for jorden. Alternativt kan man bruge en mini- eller en skrælplov. 

 

2. Efterafgrøder

Efterafgrøder er hamrende vigtige, og jo flere man har, jo bedre er det. 

Som mange ved, har efterafgrøderne flere fordele, herunder opbygning af kulstof i jorden, og de hjælper til med at lave krummestruktur. Tilmed hjælper rødderne og de stoffer, der udskilles omkring rødderne, rodexudater, til at øge jordens humusindhold. 

 

3. Bland flere arter af efterafgrøder

Der er en sammenhæng mellem aflejring af kulstof i en voksende afgrøde og antallet af arter. Bl.a. har Jena-projektet lavet flere forsøg med 1, 2, 4, 6, 8 og helt op til 50 forskellige arter af efterafgrøder, og sammenhængen er ikke til at tage fejl af: Jo flere slags efterafgrøder i samme mark, jo højere bliver indholdet af kulstof i jorden.

Sammenhængen mellem antallet af hovedafgrøder og kulstofindholdet er mere eller mindre det samme, men selvfølgelig har det praktiske begrænsninger med flere afgrøder i samme mark. Men som Grobund også har berettet om ved flere lejligheder, kan lupiner og vårhvede f.eks. være en rigtig fornuftig kombination, hvis formålet er at dyrke foder. 

 

4. Tilfør selv endnu mere kulstof til jorden

Det kan man gøre med dybstrøelse og ikke mindst kompost, som er hamrende godt, fordi det allerede indeholder mange gavnlige mikroorganismer og ikke mindst svampe.

Særligt svampe er fremragende til at forbedre jordens frugtbarhed, fordi de frigiver næringsstoffer langt bedre end bakterier. Og jo mere kulstof (C), der er bliver bundet i mikroorganismer, jo mere kvælsstof (N) er der til overs til afgrøderne. Forholdet C:N for ældre svampe kan være helt op til 1000:1, mens det for bakterier er cirka 10:1. For organisk materiale generelt, herunder rodrester fra efterafgrøderne, er forholdet omtrent 30:1.