Dobbelt opkrævning til Planteafgiftsfonden – hvorfor nu det?

Mange har modtaget en dobbelt opkrævning til Planteafgiftsfonden. Men hvorfor nu det?

Fonden blev oprettet 1. juli 2023, og her besluttede man, at man ville forskningsprojekter allerede fra 2024 – det vil sige inden, at man havde opkrævet penge. Det betød, at første opkrævning ville være dobbelt – det vil sige, at du som gårdejer nu er blevet opkrævet for både 2024 og 2025. Det var i sin tid en afvejning, hvor man politisk vægtede det højere at komme i gang med forskningsprojekterne i stedet for at vente et år.

- Det er muligvis ikke verdens mest elegante måde at gøre det på. Men fremadrettet vil der heldigvis kun være én årlig opkrævning af produktionsafgift for planteproduktion, siger Niels Laursen, der er formand for Jysk Landboforening.

Hvad er det, du betaler til?

Fjerkræavlere har Fjerkræafgiftsfonden, mælkeproducenter har Mælkeafgiftsfonden og sådan kan man næsten blive ved. Landbrugets fonde har hidtil haft 12 fonde, der yder tilskud til aktiviteter, der skal styrke landbruget på flere parametre, herunder konkurrenceevnen. 

Men der var ikke en for planteavl. Det er der lavet om på nu med fond nummer 13 i rækken. Den har til formål ”at bidrage til en bæredygtig udvikling af planteproduktionen og understøtte den grønne omstilling af landbruget”. 

De forsøg, som den nye afgift skal være med til at finansiere, er helt centrale, da de f.eks. skal være med til at dokumentere den faktiske lattergasemission under forskellige dyrkningsforhold og teknikker.

- Det er nødvendt med den her slags forsøg. Lige nu har man EU-bestemte normer, som giver en anslået værdi. Med de her forsøg, som man f.eks. laver på Ytteborg, kommer vi meget tættere på virkeligheden, og det er særligt vigtigt, for lattergas er en potent klimagas, som vores erhverv snart bliver pålagt afgift for, siger Niels Laursen. 

Førhen var det primært Promilleafgiftsfonden, som finansierede forsøgene. Men fonden er efterhånden overansøgt, da den skal støtte projekter inden for næsten alt, der vedrører landbrug, og derfor rækker tilskuddene herfra ikke længere til den målrettede, anvendelige forskning inden for landbrug. 

Hvorfor opkræves det per hektar?

Da man i sin tid havde besluttet at oprette fonden, handlede en stor del af den politiske armlægning om, hvordan man skulle skrue afgiften sammen, så den blev mindst mulig uretfærdig.

Det var bl.a. Kristian Gade, som i sin egenskab af medlem af Sektorbestyrelsen for Planteproduktion under Landbrug & Fødevarer deltog i forhandlingerne. Han udtalte sidste år til Grobund:

- Det har været en længere proces rent politisk. Vi skulle finde en måde at finansiere den nødvendige forskning inden for planteavl, så alle kommer til bidrage. Her endte vi med at se på, hvor meget jord hver enkelt landmand har. Jeg siger ikke, at det er 100% retfærdigt, for det er den slags aldrig. Men det var det bedste af de mulige kompromiser, sagde han.

Bl.a. er bedrifter med under 10 ha reelt set undtaget for afgift, hvis man har planteproduktion på sine arealer. Afgiften bliver pålagt de ”tilskudsberettigede arealer under grundbetalingsordningen for det pågældende kalenderår”, fremgår det af bekendtgørelsen.

- Det her er landmændenes egne penge, og de bliver gearet med penge fra Promilleafgiftsfonden, sagde Kristian Gade sidste år til Grobund.

Planteafgiftsfonden har i 2025 et budget på ca. 50 mio. kr., ”hvoraf godt 46 millioner kroner bruges til at støtte forskning og i mindre omfang også rådgivning”, som det fremgår af fondens hjemmeside. I alt støttes 28 projekter i 2025.

https://lf.dk/aktuelt/artikler/2025/planteafgiftsfonden-sikrer-innovation-i-erhvervet/