Udgivet d. 06-07-2022
Hejrskov Mælk bygger landets formentlig bedste goldkostald
God plads, dybstrøelse, selvstændig malkestald og holdopdeling.
Der er tænkt på det hele i den goldkostald, som Hejrskov Mælk ved Holsted tager i brug midt på sommeren.
- Vi har længe haft brug for bedre vilkår for vores goldkøer, forklarer Brian Lykkebo Nielsen, direktør og medejer af Hejrskov Mælk med omkring 2.500 køer.
Den nye stald bliver da en også en markant forbedring for både køer og ansatte. Køerne får langt mere plads – 15 m2 pr. ko – og holdopdeling sikrer, at kvierne ikke blandes med gamle goldkøer.
- Kvierne kommer fra en stald nogle kilometer væk og kommer ind i den nye goldkostald i ugehold tre uger før forventet kælvning. De flytter så nærmere kælvningsboksene frem mod kælvning.
Uden for stalden indrettes en veranda, hvortil goldkøerne har fri adgang, når vejret tillader det, og hvor de kan lukkes ud, når der skal muges ud i stalden. Det giver også goldkøerne mere plads, og det giver bedre mulighed for at lukke køerne på græs.
Hvert hold har sin egen veranda.
Muger ud hver anden uge
Udmugningen skal ske hver 14. dag. Dybstrøelse med et meget dybt lag bliver der derfor ikke tale om. Dybstrøelsen ryger til biogas.
Også gyllen fra kostaldene går til biogas, selvom køerne går på sand. Sandet køres gennem en sandvasker, hvor omkring 95 % af sandet kan genbruges.
- Vi lægger vægt på bæredygtighed og klima i vores produktion, og derfor vil vi bruge så lidt sand som muligt.
- Det kan nemt ske, at vi prøver sand om sommeren i goldkostalden. Men det kan også være andre materialer, måske affaldsprodukter af en eller anden slags, som suger mere end halm.
- I dag bruger vi meget halm. Men køerne er også pakket meget hårdt. Når de kommer til at gå mindre tæt, bruges der heller ikke så meget halm pr. ko, forklarer Brian Lykkebo Nielsen.
"Vi lægger vægt på dyrevelfærd, klima og bæredygtighed i vores produktion. Den nye goldkostald er med til at underbygge alle tre dele."
Ventilation
Ligesom i kostaldene etableres der ventilation i goldkostalden. Det skal medvirke til det sunde miljø. Samme type blev etableret i kostaldene forrige år og sidste år.
- Og det var et betydeligt fremskridt. Ventilation er nok endnu vigtigere for goldkøerne. En kviekalv, der har haft varmestress, har markant lavere mælkeydelse hele resten af sin levetid, understreger Brian Lykkebo Nielsen.
Kælvningsbokse og malkestald
To gange dagligt indsamles der råmælk.
- Men en ko, der lige har kælvet og som står alene, er ikke særlig rar at arbejde med. Så af hensyn til sikkerheden for vores ansatte, har vi lavet en malkestald med fem pladser. Det er også mere effektivt.
Al råmælk bliver testet og sorteret, så kvierne får det bedste og tyrene det, der er lidt ringere.
Når kalven er kommet, tør vi råmælken op og giver den med det samme 30–50 minutter efter fødslen.
Med mange goldkøer er der mulighed for god bemanding, og der kommer stort set døgnovervågning i den nye stald.
Øget velfærd giver bundlinje
Med den nye goldkostald bliver der mere velfærd.
- Alene det kan faktisk finansiere goldkostalden. Dertil kommer det sundhedsmæssige aspekt, som vi håber giver omkring 1.000 kg mælk årligt mere pr. ko, ved at de grupperes i ugehold, får mere plads og i det hele taget bedre vilkår. Indtil nu har vi jo ikke udvidet arealet til goldkøer, siden vi havde 600 køer, fortæller Brian Lykkebo Nielsen.
En drivvej mellem goldkostalden og kostalden skal etableres. Hvordan den skal laves, er endnu ikke besluttet.
Selv planlagt
Grundideerne til stalden har folkene på Hejrskov Mælk selv udtænkt. Selve tegningerne har de fået hjælp til fra Byggeri & Teknik.
- Vi fandt, at det var vigtigt at få goldkøerne ind i ugehold, og det var det, planlægningen tog udgangspunkt i, understreger Brian Lykkebo Nielsen.
Hejrskov Mælk ved Holsted ejes af Torben Pedersen og Brian Lykkebo Nielsen
Der er omkring 2.500 køer på bedriften
Den gennemsnitlige ydelse ligger omkring 12.200 kg EKM leveret til mejeriet
Bedriften er gennem de seneste 10 år udvidet fra 600 køer med eget opdræt
Tilmelding til nyhedsbrev