Vi skal væk fra monokulturer

Resistent og følsomt ital rajgræs side om side i samme mark. Foto: SEGES

Tilbage i 70’erne havde vi stort set monokultur af vårbyg.
Ser man rundt i det danske landskab i dag, så er der på de gode jorde i Østdanmark monokultur af vinterhvede og i Vestdanmark monokultur af majs. Monokultur har ofte noget med rationel drift og til dels dyrkningssikkerhed at gøre, men det har nogle uhyggelige konsekvenser på langt sigt. Konsekvenser, som vi allerede flere steder har tæt inde på livet.

Ukrudt bliver resistent
Der er mange eksempler på, at bestemte ukrudtsarter opformeres. Især når - ikke hvis – ukrudt bliver resistent over for de ukrudtsmidler, som vi anvender.
I vintersædsegne er der stigende problemer med græs-ukrudt som agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale. I majsmarker er der store problemer med fx hanespore, enårigt rapgræs m.fl. (fx aftenpragtstjerne). I kornrige sædskifter er der også mange eksempler på resistente ukrudtsarter –  bl.a. fuglegræs og kamille.

I de senere år er hyppigheden af forskellig herbicidresistens steget i Danmark, især overfor ALS-midler, som er hyppigt brugt. I majs er der nu eksempler på resistent enårigt rapgræs over for Maister, som bl.a. anvendes mod græsser og hanespore i majs. I 2015 rapporterede man fra Italien første gang om resistent hanespore over for Maister. Sidenhen er denne resistens fundet flere steder i Europa. 

Voldsomme udbyttetab
Er der først opstået resistens mod græsser i vintersæd eller hanespore i majs, så er udbyttetabene voldsomme, samtidig med at man bruger mange penge på uvirksomme herbicider.

Fordelen ved sædskifte, herunder vår- og vintersæd, er flere. Ikke mindst en minimering af den samlede dyrkningsrisiko ved at dyrke forskellige afgrøder. 2021 er et godt eksempel, hvor vintersæd klarer sig markant bedre end vårsæd.

Andre fordele er, at man:

• undgår tæppedannende resistent ukrudt
• får en positiv forfrugtsværdi
• sygdom- og skadedyrstrykket udjævnes, og de bliver nemmere at bekæmpe.

Hanespore i vårbyg. Foto: Nis Callesen

Ubehandlet plet med hanespore i majsmark. Foto: SEGES

Ved brug af sædskifte vil man opnå, at der hen over året bliver færre spidsbelastningssituationer. Arbejdsmængden fordeler sig bedre, ikke mindst ved høst.

Vandingsbehovet kan også blive lettere at dække, fordi behovet for vanding typisk vil variere fra afgrøde til afgrøde. Det bliver kort sagt nemmere at nå over hele arealet i tide.

Ved et miks af vintersæd og vårsæd får man også større mulighed for at indplacere efterafgrøder på en hensigtsmæssig måde. Eventuelt kan efterafgrøderne etableres som et udlæg inden høst. 

Kontrol over rodukrudt
I en monokultur er det uhyre vanskeligt at holde rod-ukrudt og kvik i ave. Ved et varieret sædskifte har man langt flere muligheder for at bruge forskellige værktøjer, fx mekanisk og kemisk bekæmpelse, og at udnytte afgrøders forskellige konkurrenceevne. Effekten af glyphosat er ikke god i oktober/november. Derfor giver et sædskifte, hvor man kan finde andre sprøjtetidspunkter - sammenholdt med andre indsatser som nævnt ovenfor - samlet en bedre kontrol med rod-ukrudt. Det er vigtigt, at man har godt styr på situationen i den enkelte mark, så man kan gribe ind i tide.

Har man flyvehavre som udfordring, kan sædskifte også her være et vigtigt led i kampen.

Endelig tales der med rette meget om jordens frugtbarhed, altså evnen til at fastholde et godt udbytte. Her er sædskifte en del af løsningen sammen med efterafgrøder og jordbehandling.

Hanespore genfremspiring i behandlet mark. Foto: SEGES

Resistent italiensk rajgræs i forager. Foto: SEGES