Store bøder ved opbevaring af ulovlige planteværnsmidler

Udgivet d. 23-09-2021

Der udskrives store bøder for opbevaring af ulovlige midler. Brug app'en KemiTjek eller Middeldatabasen til at screene midlernes udløbsdato og få dem brugt, inden de bliver forbudte.

Dette er en artikel fra nyhedsbrevet TILVÆKST. Hvis man ønsker at tilmelde sig nyhedsbrevet kan man gøre det på dette link.

Kemirummet kan ofte blive et opsamlingssted for rester af planteværnmidler, hvor dunke med mindre rester kan risikere at være skubbet ind bagerst i det mørke hjørne. Dette er en sand fælde i en kontrolsituation. For selvom midlets aktivstof er godkendt på det danske marked, kan det pågældende produkts registreringsnummer være udløbet, hvilket betyder at den pågældende dunk er ulovlig. SEGES har meddelt at bødestørrelsen for opbevaring af et ulovligt dansk middel er minimum 5.000-10.000 kr. mens bødestørrelsen for produkter, der indeholder et aktivstof, som er forbudt i EU, som minimum er 15.000-20.000 kr. Der kan derfor kun opfordres på det kraftigste – tjek dit kemirum!

Inden udgangen af 2021 forbydes 52 planteværnsmidler. Yderligere bliver 30 planteværnsmidler forbudt i første halvdel af 2022. Nedenstående banner viser en liste over planteværnsmidler, som allerede er – eller bliver forbudt inden årsskiftet og i første halvdel af 2022. Dette er ikke en utømmelig liste. Forbudte midler 2021-2022.

For at tjekke om det pågældende middel og etikette er lovlig anvendes enten appen KemiTjek eller ved opslag af registreringsnummeret i databasen (https://middeldatabasen.dk/positiveList.asp ). Adgang til KemiTjek kan oprettes her (https://onlinebestilling.dlbr.dk/Order/Shop/kemitjek?_ga=2.3689264.1847055485.1632117588-1706797317.1603275698). Abonnementet koster 299 kr./år. Ellers kontakt din planterådgiver for gennemgang af kemirum.

Registreringsnummeret ses på etiketten og er kendetegnet ved at bestå af et tal, som angiver firmaet, herefter en bindestreg efterfulgt af et løbenummer, som angiver produktet. Inden talkombinationen er der angivet hvilken type planteværnsmiddel, der er tale om, ukrudts-, svampe-, insekt- eller vækstreguleringsmiddel.

SEGES har for år tilbage udgivet et faktaark, som viser god praksis i kemirummet. Det skal endvidere tilføjes, at der også skal være fastsiddende etiket på AL emballage. Emballage med løs etiket eller uden etiket bliver sanktioneret som forbudte eller udgåede midler med bøder i størrelsesordenen 5.000-10.000 kr.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Vivi Ernstsen Vivi Ernstsen Planterådgiver 76 60 21 95 40 91 31 01


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere