MetGraz: Første indsigter fra forskning i græs og metan-sammenhæng

Mellem høballer, kobørster og landbrugsudstyr fra efterkrigstiden sidder vi bænket i en lade på Lars og Lene Jørgensens gård, Krogsagergård, lidt syd for Randers. Arrangementet er mere end velbesøgt – men der er også meget på spil. Det handler nemlig om metanudledning fra køernes fordøjelse, og vi er alle kommet for at høre de foreløbige resultater fra ICROFS’ forskningsprojekt MetGraz.

”Et hollandsk studie fra 2021 viste, at køer på ren afgræsning viste en 30 procents reduktion i metanudledningen i april og maj – og det var så interessant, at vi måtte se lidt nærmere på det,” fortæller Nicolaj Ingemann Nielsen fra SEGES.

Det er ham, der har stået for de konkrete metanmålinger på Krogsagergård – og et par tilsvarende steder i landet. Det er de forsøg, sammen med en række mere laboratorienære af slagsen, der skal danne spydspidsen i den nye metanforskning. De mere kliniske forsøg er foretaget i Foulum, og dem vender vi retur til senere.

Verdens mest forsigtige konklusion

Med på dagen er både repræsentanter fra Aarhus Universitet, ICOEL, ICROFS, SEGES og ØkologiRådgivning Danmark, som er blandt de organisationer, der har bidraget med viden til projektet. Det er steder og mennesker, der er drevet af redelighed og ordentlighed, og derfor fik vi ikke serveret nogle klokkeklare konklusioner i den gamle stald på Krogsagergård.

”Det her er foreløbige data og kan altså kun bruges som indikationer. Men vi har kunnet måle en reduktion på 12 procent omkring maj måned. Der er noget i forhold til starten af sæsonen, som gør, at køerne udleder mindre metan. Græsoptaget er det samme senere på sæsonen, og der giver det ikke de samme reduktioner,” fortæller Nicolaj Ingemann Nielsen.

Hvad reduktionerne skyldes, ved ingen endnu, men nogle af teserne handler om, hvor hurtigt fibrene omsættes, sukkerindhold, pH-værdi i vommen, fedtsyreprofil og mængden af kløver i foderet.

Mogens Larsen fra Aarhus Universitet har stået for forsøgene i Foulum, og mens han gerne fortalte om selve forsøget, var han afvisende over for at konkludere noget – eller udtale sig om noget som helst, for den sags skyld. Han havde bemærket den håndfuld spejlreflekskameraer, der var i lokalet – og dermed pressens bevågenhed.

En henslængt bemærkning om, at ”hollænderne nok ikke tog helt fejl”, var det nærmeste, vi kom en kommentar fra ham.

Metanmålingen i praksis

Vi får også lov til at se, hvordan målingen foregår, og landmand Lars Jørgensen viser venligt den store flok gæster rundt i stalden og i bakkerne ved Krogsagergård. 95 procent af køernes metan bliver udledt foran – altså gennem koens bøvser – og derfor skal metanen måles forfra.

Det sker med en Greenfeed-målestation, hvor køerne kan komme og gå ombord i en gang kraftfoder, mens maskinen måler metan. Både mængder og koncentration. Målingen er først gyldig, hvis køerne er i stationen i to minutter eller mere.

”Det er et frit system her på gården, hvor køerne kan bevæge sig frit efter behov, og jorden er ret godt egnet til kløvergræs. I hvert fald nogle steder, for der er ret stor variation,” fortæller han og fortsætter:

”Vi kører afgræsning året rundt, og det kræver lige lidt ekstra arbejde. Vi er nødt til at arbejde med mindre folde, og det fungerer rigtig godt – selvom det aldrig er sjovt at sætte ni kilometer hegn. Og så følger vi ØkologiRådgivningens Græsmail nøje, så vi kan følge med i energiindhold og fordøjelighed.”

Vi er en meget blandet skare af tilhørere, og vores forskellige interesser og dagsordener bliver tydelige under spørgsmålene til Lars på marken. Nogle taler om driftsøkonomi, andre om biodiversitet – uden at de dog bliver italesat som hinandens modsætninger.

Genfinde den glemte viden

Tilbage i stalden tager Mogens Larsen fra Aarhus Universitet ordet og beretter om udfordringerne ved det her forskningsområde. Det er årtier siden, at forskere sidst har studeret afgræsning på Foulum, og der er ingen tilbageværende folk fra dengang. Derfor måtte han have hjælp fra ØkologiRådgivning Danmark til at skabe de optimale rammer for forsøget.

”Nøgleordet var frisk græs, fik vi at vide. Men frisk græs er jo ikke bare frisk græs, og der har været meget vanskeligt at lave de her forsøg. Der er ekstremt mange variationer og påvirkninger at tage højde for – og levende foder giver grå hår i hovedet, når man som jeg er vant til at måle og veje alt i sådan nogle forsøg,” fortæller Mogens Larsen.

Godt for klimaet, godt for økologerne

Erik Andersen fra ØkologiRådgivning Danmark er en af de mest vidende personer i landet, når det handler om at få græs i køer, og han er meget tilfreds med, at området nu får opmærksomhed fra forskningen. Eller måske rettere, atter får opmærksomhed.

”Forskning i græs har været dødt i 20 år, og det er rigtig godt, at det er startet op igen med en anden dagsorden. Det bliver nemlig godt at konkludere, at økologerne sandsynligvis bidrager til en reduktion af metan – og at de med forskning i hånden kan bevise det. De behøver ikke kemi for at reducere metanen,” fortæller han begejstret, da klapsalverne over indlæggene bliver afløst af småsnak mellem bordene.

Der er dog rigtig lang vej til det mål, Erik Andersen taler om, og både dette forsøg og en række andre skal gennemføres og efterprøves først – ligesom årsagerne skal findes. Men nu er forskningen i gang – og det er positivt.