Landbruget er blevet attraktivt for investorer

Morten Dahl Thomsen (tv.) har blandt andre hjulpet Morten Jacobsen (th.) i gang med hjælp fra en investor.

Hvis vi gik 10 år tilbage i tiden og spurgte nyuddannede unge med uddannelse indenfor landbruget, hvilken ejerform der stod nummer et på ønskelisten – var svaret ret klart! Allerhelst 100 % selveje - en personligt ejet virksomhed, da det giver størst mulig selvstændighed.  Sådan er det ikke helt i dag, hvis man spørger Morten Dahl Thomsen, der er virksomhedsrådgiver hos SAGRO.

- Når jeg rådgiver om et generationsskifte i dag, er unge landmænd i langt højere grad interesserede i at kigge på en bredere vifte af ejerformer og finansieringsformer – herunder selskabsformer og gerne med samarbejde med eksterne investorer, siger han.

Han vil ikke gå så vidt som at sige, at investorerne står i kø for at investere i unge landmænd, men det er blevet væsentligt mere interessant for investorerne at skele mod landbruget, når formuen skal forrentes og give afkast.

Ifølge Morten Dahl Thomsen, har investorerne fat i noget og ser rigtigt når de vælger at gå ind i landbruget, og han forudser ganske fornuftige muligheder for fremgang og vækst indenfor landbruget i de kommende år, da landbruget ser ind i en spændende fremtid med øget efterspørgsel på fødevarer og en stor rolle i den grønne omstilling

- Der er indenfor de senere år blevet bedre muligheder og vilkår for at tjene penge indenfor landbruget og den udvikling tror jeg vil fortsætte. Globalt ser vi en stigende befolkning samtidig med af fødevareforsyningen er under pres – bl.a. på grund af klimaforandringer.  Derudover spiller landbruget en stigende og positiv rolle når det kommer til at drive den grønne omstilling. Så biogas og strøm er pludselig også blevet et par fornuftige ben i landbrugsvirksomhederne, og det ved investorerne godt, siger han.

Human Capital i spil i samarbejde med investorer

Når han sætter møder op med en potentiel investor og en ung landmand, der ønsker at etablere sig, er det mere end bare ejerandele, der bliver diskuteret.

- Begge parter har i høj grad noget at byde ind med. En investor kommer med kapital, mens landmanden kommer med ”human-capital” – evnen til at drive og lede en stadig større landbrugsvirksomhed.  Som det ser ud lige nu, vil jeg sige, at sidstnævnte faktisk er i lige så høj kurs som kontanter, siger virksomhedsrådgiveren.

Der er i højere grad mangel på unge til at drive og lede landbrugsvirksomhederne i fremtiden. Som det er i dag, er der langt flere ældre, der forlader erhvervet, end der er unge, der er klar til at gå ind i erhvervet som ejerleder. Og derfor bliver landbrugsvirksomhederne helt naturligt større og større – og derved mere kapitalkrævende.

Men hvem er de?

Men hvem er de egentlig - denne skare af investorer, der har fået øjnene op for dansk landbrug? Spørger man Morten Dahl Thomsen om sammensætningen, er der et par gennemgående kendetegn.

- Det er typisk personer, der har eller har haft en interesse for landbrugserhvervet eller fødevareproduktion. Formuerne kan variere fra ti mio. og op til flere hundrede mio., som investorer ønsker, skal give et fornuftigt afkast. Typisk er forventningen 4 – 6 pct. i afkast om året, og det er bestemt muligt – sådan som landbruget performer i øjeblikket, siger han.

Dernæst er landbrugserhvervet interessant for investorer, som arbejder i generationsskifte af egne holdingselskaber, da landbrug medregnes som aktive virksomheder i forhold til ”pengetanksreglen”.

Hos SAGRO har man oparbejdet stor erfaring i at medvirke til køb og etablering af landbrug i selskabsform. Konkret hjælper man med at matche unge landmænd med investorer. Hvis man sidder som investor og gerne vil vide lidt mere om landbruget som investeringsområde, er man velkommen til at give Morten Dahl Thomsen et kald eller en mail.

Ønsker man flere informationer om vejen til selvstændig gennem forskellige virksomhedskonstruktioner, kan man finde en grundig gennemgang på dette link.