Landbruget bør ikke se sig tilbage

Af Morten Dahl Thomsen, Cheføkonom  SAGRO

Dansk landbrug risikerer at hænge fast i mudderet, hvis der fortsat står selveje prentet ind i hovedet på landmændene.

Det første led i den vigtige danske fødevareproduktion, landmanden, er nemlig et godt og interessant aktiv for investorer.

Landbruget har det, som investorer sukker efter – nemlig en sund og overskudsgivende produktion

Til gengæld har investorerne dét, som landbruget mangler – risikovillige og ”billige” penge.

Samtidig kan investorer med deres forretningsindsigt være med til at skærpe landmandens fokus på bundlinjen.

Nye tider - nye ejerformer

Landbruget udvikler sig stærkt i disse år, og der sker en konsolidering i branchen.

Landbrugsbedrifterne vil derfor blive hastigt større og udvikle sig til landbrugsvirksomheder. 

Det øger behovet for nytænkning i forhold til ejermodeller- primært for at få ejerskiftet bedrifter til større enheder. 

Det er ganske enkelt for svært for mange unge landmænd at rejse den nødvendige finansiering.

Samtidig vil nye ejermodeller skabe grobund for en stærkere kapitalstruktur/egenkapital til at modstå konjunktursvingninger i erhvervets indtjening.

De er unge – og de er dygtige

De unge landmænd, der ønsker at etablere sig i dag, er rigtigt godt klædt på til at stå som direktør for en virksomhed. Deres uddannelse, deres ”drive”, deres erfaring og engagement og ikke mindst deres vilje gør dem klar til at være en investors bedste kort.

De store bedrifter er i kraftig vækst, samtidig med at dansk landbrug vil opleve en spredning i bedrifternes størrelse.

Jeg tror dog, at det er slut med, at en enkelt landmandsudannet person i fri handel kan købe en bedrift med en balance på 50 mio. kr. eller mere. Finansiering som enkeltmandsvirksomhed og med en opsparing på 5-750.000 kr. er ganske enkelt for svær.

Den finansielle sektor vil ikke medvirke, og forbedrede tiltag fra Vækstfonden i etableringslåneordningen er yderst velkommen men rækker ikke til de større bedrifter. 

Varige løsninger

Vi skal i erhvervet være positive overfor selskabsdannelse med personer udenfor landbruget som en del af ejerkredsen. Vi skal se det som et vedvarende samarbejde omkring en virksomhed, som har en styrke til en fortsat udvikling med vækst i størrelse og økonomi – og ikke "overgangs løsninger", hvor den eksterne partner absolut skal købes hurtigt ud igen.

Landbrugserhvervet kan desuden opnå megen læring ved at få personer fra andre erhverv ind i ejerkredsen. De kan give nye input til ejerledelsen. Stærkere fokus på reel lønsomhed og forretning kan medvirke til, at landbrugsvirksomheder bedre kan opnå større indtjening og opbygning af egenkapital og samtidig større styrke til at klare konjunktursvingninger i indtjeningen. 

For investorer er landbruget interessant, fordi der er gode indtjeningsmuligheder. De dygtige landmand kaster gode resultater af sig, og priserne på ejendomme er historisk lave.

Indflydelsen er vigtig

Vi har i rådgivningsvirksomheden SAGRO arbejdet intenst med nye ejermodeller på større landbrugsvirksomheder. Vi har ud fra mange års erfaring udviklet et stærkt koncept, der allerede har stået sin prøve i en del ejerskifter med eksterne investorer i ejerkredsen.

Erfaringerne er positive blandt de unge og investorerne, som medvirker. Vi er tilhænger af den model, hvor den unge har en ejerandel på min 50% og den bestemmende indflydelse. Herved sikrer vi, at de unge får andel i indtjening og konjunkturgevinster fremover og ikke mindst indflydelse på landbrugsvirksomheden, som de er yderst veluddannede til at være ejerleder i. 

Selvejet er dermed intakt i disse modeller, men selveje sammen med andre. Og som de unge siger: ”Det er sjovere at tjene 50% af 3 mio. kr.  sammen med andre end 100% af 1 mio. kr. 

Derfor: Landbrugserhvervet - både i erhvervet, i rådgivningen og i organisationerne bør være åbne for nytænkning omkring ejermodeller for fremtidens landbrugsvirksomheder.