Købte 60 køer - men et år for sent

Landmænd fra SAGROs Faggruppe Kvæg og foderrådgivere fra SAGRO besøger familien Hagting og analyserer foderet. Græsset er ikke snittet fint nok, og der fodres med kartofler, før der fodres med fuldfoder, hvilket får køerne til at sortere i foderet.

Der er meget, der ser godt ud på familiens Hagtings gård, de Veldhoeve, i nærheden af hollandske Groningen, når man går en tur igennem den.

Bygningerne er ret nye, og der er belægning over alt, hvor der er behov for det.

Men under overfladen er familien bekymret. For Hollands nye fosforregler og begrænsningerne i, hvor store besætningerne må være, har stillet dem i en vanskelig situation.

Mest åbenlyst er det, at de 60 køer, som de købte i Danmark, var 60 køer for mange. Køerne var ikke på gården den 2. juli 2015, og efter at en højesteretsdom stadfæstede lovgivningen, må besætningen ikke vokse ud over det, den var for næsten 2,5 år siden.

Der er i øjeblikket 220 køer på bedriften. Men produktionsanlægget er baseret på 250 køer, og hvis de kunne, ville de godt udvide endnu mere.

Fiberstrøelse og kartofler

Hos køerne bliver der strøet med fiberstrøelse. Også det er med til at give familien udfordringer. Dels har køerne de seneste måneder haft problemer med klebsiella. Dels har mejeriselskabet Campina, som aftager familiens mælk, varslet, at de fremover enten vil trække i prisen for mælken eller helt afvise at modtage mælk fra køer i fiberstrøelse.

Anders Nørgaard, medlem af SAGROs Faggruppe Kvæg, er med på turen. Han bruger selv fiberstrøelse og er en lille smule skeptisk over, hvor fugtig gødningen stadig er, når den kommer ud af skruepressen.

Foderrådgiverne Rasmus Krarup og Ejvin Kortegård undrer sig over køernes fodring. Inden de får fuldfoder, får de nemlig tildelt kartofler direkte på foderbordet. Det er åbenlyst, at køerne kan lide kartoflerne, og at de søger efter dem, når der er spredt fuldfoder ud over dem på foderbordet.

Den del af fodringen er formentlig en af grundene til, at ydelsen ikke er højere end omkring 10.000 kg mælk i gennemsnit pr. ko, der alle er Holstein-køer.

En anden grund skal måske findes i grovfoderstakken.

Ville gerne snitte kortere

Rasmus Krarup har tidligere været på besøg i besætningen og tilrådet finere snitning af græsset. En studietur til køresiloen viser, at snitningen med fordel kunne gøres endnu kortere med udgangspunkt i den viden, danske foderrådgivere og forskere har fået omkring kompakt fuldfoder.

- Men det er umuligt at få maskinstationerne til at snitte kortere – uanset hvad landmændene beder om. Og der er for få maskinstationer i Holland, så man kan ikke spille dem ud mod hinanden, forklarer Erik Meuleman, foderrådgiver i Agrifirm.

Det er foderselskabet, der står for foderplanerne på gården, og de vil gerne være med til at gøre grovfoderet bedre. For det er afgørende nødvendigt at hæve ydelsen både her og på andre hollandske gårde, hvor produktionsforholdene er ekstremt vanskelige med de nye hollandske regler.

- Alligevel møder vi modstand fra landmændene, der ofte foretrækker at gøre, som de er vant til, erkender han.

Familien Hagting bruger foderblandere fra Keenan – ikke en blander SAGROs foderrådgiver Rasmus Krarup er specielt begejstret for. I forvejen er det svært at få maskinstationerne til at snitte græsset kort nok.

Kalvene på De Veldhoeve er staldet op i smarte bokse med hjul under, der gør det nemt at flytte dem.