Kartoffelkrigere gør status over regntiden

Søren Krogh Kristensen fortsætter ufortrødent med kartofler efter to svære år: ”Jeg må jo kunne lide det,” siger han.

2018 var første år, Søren Krogh Kristensen fra Hejnsvig havde kartofler, og den sæson var historisk tør, så sommeren blev brugt på at vande, vande og vande. I 2019 har han så måtte slås med ”regntiden”.

- Der har været en masse tidsspilde og mange frustrationer. Mentalt er du på hele tiden. Det er strengt at sætte udstyret op og så igen og igen blive tvunget til at køre hjem, siger Søren.

Søren fik alle kartofler op, på nær 20 tønder, så det er billigt sluppet, mener han. Til gengæld kørte han kartofler op et godt stykke ind i december.

Han har ikke fortrudt, at han har købt leveringsrettigheder svarende til 30 ha kartofler.

- Min mavefornemmelse siger mig, at det trods alt er en god beslutning. Der er så meget fremgang og udvikling inden for stivelse, og jeg tror det har værdi at være med her, siger han.

SAGROs kartoffelrådgivere kan skrive under på, at 2019 ikke var et gennemsnitligt kartoffelår.

- Så snart der var en chance på en tørvejrsdag, så har vi set de her fantastiske kartoffelkrigere gøre grejet klar og køre ud for at tage kartofler op. Og så efter måske 20 rækker, så måtte de give op. Men dagen efter har de prøvet igen, næsten uanset vind og vejr, siger Anette Møller Sørensen, afdelingsleder i SAGRO Kartofler.

Mange gange troede rådgiverne, at nu var løbet kørt, men til alt held har frosten aldrig for alvor sat ind i denne vinter, og derfor lykkedes det avlere at tage kartofler op helt indtil den 9. januar, hvor den sidste af kartoffelfabrikkerne lukkede ned for sæsonen.

Der er ingen tvivl om, at avlerne har mistet udbytte og at der generelt var for lavt stivelsesniveau. Men alvorligst er det, at avlerne har haft helt vanvittigt store omkostninger på optagningen og slidt voldsomt på materiellet. Rådgiverne har eksempler på, at avlere har haft 10.000 kr. pr. ha for at få bjærget kartoflerne, så selvom de får 30.000 kr. pr. ha, så kan det være, at overskuddet er væk, når alle dyrkningsomkostninger lægges til.

Dyrt har det været at bruge bæltekøretøjer, ekstra traktorer som trækkraft – eller at leje udstyr til at pumpe vand væk fra markerne.

Pumpede vand væk i en uge

Hos Henrik Delcomyn Hansen stod kartoflerne i vand langt hen på efteråret. Om det nu var desperation eller et lyst indfald vides ikke, men den pressede kartoffelavler fik en idé, som det lykkedes ham at gennemføre med succes.

Han pumpede vandet var 5-6 ha en hel kilometer væk.

På det tidspunkt han fik ideen, stod vandet ½ til ¾ op i en brønd, hvor der var tilledning fra to drænledninger. Henrik lejede en pumpe til sænkning af grundvand. Pumpen kan pumpe op til 80 m3 vand væk i timen. Der blev dog reduceret i kapaciteten, da vandet skulle pumpes langt. Så der er pumpet ca. 50 m3 væk pr. time.

Fra pumpen tilkoblede han en fødeslange og monterede det til en jordledning, der normalt bruges til markvanding. I enden af markvandingsledningen tilkoblede han hydranthoved og slange, sådan at vandet blev ledt i en grøft ca. 1 km væk fra brønden.

Han lod pumpen køre en uge, dvs. 24 timer i 7 dage – det svarer til 8.400 m3 vand.

Det gjorde de 5-6 ha mark farbar, og han kunne nu høste sine kartofler.

En god forretning

Pumpen forbrugte 25 liter dieselolie/døgn og kostede 400 kr./døgn at leje. Det tog 4 timer at montere slanger og pumpe mv. Så i alt en udgift på ca. 5.000 kr.

Der var værdier i marken på 35.000 kr. pr. ha.

Altså blev kartofler for 200.000 kr. reddet med en indsats på 5.000 kr.

At pumpe vandet væk var altså ikke bare godt tænkt – det var også en god forretning.