Kartoffelavl i vildere og vildere vejr

Det er udfordrende at være planteavler i disse år, og måske især hvis man har kartofler. Klimaforandringerne betyder, at vejret bliver mere ekstremt. Det vil sige, at perioder med tørke bliver længere, og når det endelig regner – så kommer der mere vand.

Tag bare 2023 som eksempel: En længere tørkeperiode kulminerede i juni, som var helt og aldeles knastør, og der blev givet ekstra tilladelser til vanding. Men tørkeperioden sluttede brat, da juli kom, og den endte sågar med at blive den vådeste, der nogen sinde er registreret. Det fortalte Peter Tanev fra TV2 bl.a. om sidste år, da han, i øvrigt ganske underholdende vis, gennemgik bunkevis af data, som alle understøtter påstanden om, at vejret bliver vildere. Man skelner ganske enkelt mellem ”det gamle” og ”det nye” vejr, for nu at sige det på lægmandssprog.

- Så hvis et barn i familien spørger, om man skal ønske sig skøjter og ski i julegave, hvad skal man så svare? Hvis vi bruger det gamle vejr, så er svaret ”ja”. Men hvis vi bruger det nye vejr med nye data, så er svaret nej. Så er det mere sandsynligt, at man vil få brug for en god regnjakke, sagde han.

Det er scenen, vi har med at gøre. Sidste år var det heller ikke nemt for kartoffelavler Jacob Sig Hansen, som driver SN Agro sammen med sin far, Jens Jørgen Hansen.

- Det var en udfordring med høsten på alle mulige måder. Vi har også frøgræs, og det var en kamp at få den i hus. Sådan bliver det nok også, når jeg forsøger at kigge frem i tiden, fortæller Jacob Sig Hansen.
Men de kom faktisk i hus med høsten, og resultatet blev ”fornuftigt”, hvis man skal sige det med hans egne ord. Det resultat kom han heller ikke sovende til, og derfor har vi spurgt ham om, hvad det var, at han gjorde for at overkomme det ekstremt svære 2023.

Kapaciteten skal op, op, op
Længere tørkeperioder kræver selvfølgelig, at man kan vande mere. Derfor har Jacob Sig Hansen gjort mere eller mindre alt, hvad han kan for at være klar til at vande, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi har oprustet på vandingskapaciteten, så vi er bedre stillet der, når vandmaskinerne bare skal køre. Maskinerne er større, og det samme er pumperne, så de kan give mere vand. Fordi maskinerne er større, har vi færre af dem på samme areal, og derfor skal de også flyttes mindre, siger Jacob Sig Hansen.

Desuden fremhæver han appen FarmTracking, hvori han bruger vandingsmodulet. Det giver ham et overblik, så han ved, hvornår han skal flytte maskinerne.

- Vi kigger ind i at få nogle sektionsafluk for vandet, så maskinen selv kan finde ud af at vande ud til vejen og ikke længere. Det giver også en vandingsbesparelse, siger han.
Rent politisk var ekstra vandingstilladelser lidt af en varm kartoffel at få i hus nogle steder i landet, mens andre kommuner var hurtige med sagsbehandlingen. Det rent politiske vil Jacob Sig Hansen ikke gå ind i, men han anerkender fuldt ud det store arbejde, som landboforeningerne rundt omkring gjorde for at skaffe de udvidede tilladelser.
- Der er meget sand i mine jorder, så jeg var måske ekstra udfordret, hvad angår vanding. Omvendt havde jeg lidt mindre bøvl senere, da regnen for alvor kom, siger han.

Større maskiner
Når vejret bliver mere ekstremt, bliver ”vinduerne” med godt arbejdsvejr kortere. Det betyder, at man skal være mere klar til at rykke. Det kender de fleste nok fra høst – ”nu rykker vi”. Men nu bliver det også gældende for andre perioder i løbet af året.

- VI har kortere tid til at nå alt det, vi skal. Derfor har vi også opjusteret vores lægge- og høstkapaciteter. Det kræver en skarp planlægning, og derfor lægger vi en fleksibel vagtplan. Vi aftaler, hvem der gør hvad. Det er jo ekstremt svært at planlægge efter vejret, men vi forsøger så vidt muligt at tage højde for alle mulige scenarier. Godt mandskab er bare alfa og omega, siger Jacob Sig Hansen.
Desuden går de maskinerne minutiøst efter, så de er helt klar til hver del af sæsonen, hvad end det er, når kartoflerne skal lægges, eller når de skal i hus.
- I 2022 havde vi en høstmaskine, der ikke kunne køre ret længe, inden den skulle repareres. Der var vi til gengæld yderst heldige med vejret, og det var nok gået ret galt, hvis det var sket i 2023. Men der havde vi forberedt os, siger han.

Planlæg høst, når du lægger kartofler
Når kartoflerne lægges, er det en god idé allerede her at notere sig, hvordan jorden er.
- Da vi lagde kartoflerne, kiggede vi på, hvilke arealer der kan køres på, når det bliver vådt. Hvilke områder bliver de svære? Hvilke skal prioriteres under specielle vejrforhold? På den måde blev de bløde forhold planlagt, så de arealer blev taget først, siger Jacob Sig Hansen.

Som tidligere nævnt var det en fordel for ham, at han har sandet jord, da regnen var ganske alvorlig.

- Jeg har virkelig stor medfølelse for dem, der har meget lavtliggende jord. Der har det bare ikke været muligt at køre, lige meget hvordan man har planlagt det. Så det er med en vis ydmyghed, jeg siger det her. En onsdag fik vi 80 mm regn, og derefter var det næsten umuligt at køre. Men heldigvis havde vi næsten fået alt op fra de bløde arealer, men vi havde bestemt vores hyr med det, siger han.

Et håb for fremtiden
Med stadigt strengere regulering af de planteværn, der bruges i avlen, bliver det mere og mere vigtigt at have gode sorter. Med mere og mere vildt vejr på vej er der heller ingen tvivl om, at mange forskere går og tripper for at få lov til at bruge f.eks. CRISPR eller andre metoder til gensplejsning.

- Jeg er helt klart over, at der er utroligt mange overvejelser ift. biologisk sikkerhed, etik og så videre. Men mit håb er da, at man finder frem til nogle bedre og mere sikre sorter, som ikke behøver ret meget planteværn. Det kunne være utroligt godt for os alle sammen her på planeten, slutter han. 

Vi har kortere tid til at nå alt det, vi skal. Derfor har vi også opjusteret vores lægge- og høstkapaciteter. Det kræver en skarp planlægning, og derfor lægger vi en fleksibel vagtplan.

Jacob Sig Hansen