Høringssvar: Læg kabler i jorden

Udgivet d. 02-05-2018

Sydvestjysk Landboforening giver klar besked om de planlagte luftledninger.

Netop nu er et projekt om lufthængte højspændingsledninger fra Endrup til grænsen i høring.

Høringssvaret fra Sydvestjysk Landboforening indeholder en klar opfordring til, at Miljøstyrelsen på hele strækningen lægger ledningerne som kabler i jorden - i stedet for luftledninger.

Luftledninger er et levn fra gamle dage, og de skæmmer landskabet og forstyrrer naturen. Landboforeningen mener også, at beboerne i lokalområdet risikerer et væsentligt fald i ejendomspriserne.

Desuden kan placeringen af de 35 meter høje master blive hindringer for landbrug, der i fremtiden ønsker at bygge nye driftsbygninger.

Konsekvenserne er derfor efter landboforeningens opfattelse så store, at det ikke står mål med den besparelse, staten opnår ved at etablere luftledningerne i stedet for det dyrere alternativ, som nedgravning af kabler er.

Miljøstyrelsen opfordrer alle til at komme med kommentarer i høringsperioden, der slutter den 9. maj.

Her kan du læse hele Sydvestjysk Landboforenings høringssvar.

NB. Et høringssvar til projektet for tilsvarende lufthængte højspændingsledninger fra Endrup til Idomlund ved Holstebro er under udarbejdelse.

 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Stine Bundgaard Stine Bundgaard Politisk chef 96 29 66 02 40 29 58 85


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere