Historisk chance for at ændre på Natura 2000

Udgivet d. 10-10-2017

Med Naturpakken har landmænd lige nu en enestående chance for at få ændret på Natura 2000-afgrænsningerne og måske få fjernet Natura 2000-beskyttelsen fra intensivt drevne jordarealer.

I høringsforslaget foreslås det, at ca. 28.000 ha eksisterende Natura 2000-areal ikke længere skal være registreret som Natura 2000. Dette areal består primært af landbrugsjord, men også byer og sommerhusområder. Det foreslås også, at de eksisterende Natura 2000-områder udvides med ca. 5.000 ha natur, der i dag ligger udenfor, men i tilknytning til områderne. 

Benyt dig af chancen nu, hvis du mener et eksisterende Natura 2000-område giver konflikt i forhold til dine vækstmuligheder, og at der reelt ikke er noget at beskytte på området.

Miljøstyrelsens forslag til de justerede Natura 2000-områdegrænser er i offentlig høring i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018. 

Alle kan komme med deres bemærkninger i denne periode.

Her er medarbejderne i SAGRO, der kan hjælpe dig med at afgive dit høringssvar:

Anne Ravnshøj, Billund, tlf. 7660 2392 e-mail: arr@sagro.dk

Helle Borum, Herning, tlf. 9629 6639, e-mail: hbo@sagro.dk

Lisbeth Gliese, Holstebro, tlf. 9629 6931, e-mail: lgj@sagro.dk

 

 


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere