Hav styr på plansiloer

I vinteren 2019-20 konstaterede Varde Kommune 10 forureninger i vandløb, hvor årsagen var forurenet overfladevand fra ensilageplansiloer. I vinteren 2018-19 var det tilsvarende tal 3. Årsagerne til forureningerne er forskellige, men alle med den fællesnævner, at vinteren 2019-20 var rekordvåd.

Problemet er dog ikke begrænset til Varde Kommune, men et problem, der kendes til overalt.

Landmænd vil gerne vandmiljøet

Der er lokale landmænd, som frivilligt deltager i store vådområdeprojekter og etablerer okkersøer for at forbedre vandmiljøet. Nogle landmænd og lodsejere anlægger minivådområder for at forbedre vandmiljøet. Der er husstande på landet, som bliver pålagt at ændre spildevandsafledningen for at beskytte vandmiljøet. Set i det lys er det ærgerligt, at de gode tiltag modarbejdes at nogle enkelte tilfælde, hvor der ledes forurenet vand til vandløb, skriver miljømedarbejdere i Varde Kommune, Susanne Seested og Klaudi Andresen.

Opsporing af en forurening

En forurening fra ensilageplansiloer kan ses med det blotte øje. Forureningen opdages typisk af en åmand i forbindelse med vedligeholdelse af kommunens vandløb. Overfladevand fra ensilagesiloer kan have et højt indhold af organiske stoffer, og hvis det ledes til vandløb, dannes der lammehaler -  gråhvide totter, der sidder fast på planter, grene eller andre fremspring i vandløbet.

Kilden kan på baggrund af lugten opspores over afstande over op til tre kilometer.

Årsager til forureningerne

Der er forskellige årsager til de forureninger af vandløb, som Varde Kommune konstaterede i vinteren 2019-2020.

Tre skyldtes, at der var etableret et nedgravet rør direkte fra plansiloens pumpebrønd til dræn.

Når der blev slukket for pumpen, løb det forurenede overfladevand direkte til dræn og videre til vandløb.

Én forurening skyldtes, at pumpen, der ledte overfladevand fra plansiloerne til gylletank, var slukket, så forurenet overfladevand i stedet løb i en rist nær plansiloerne og videre til dræn og vandløb.

To af forureningerne skyldtes, at afløbene ved plansiloerne var tildækkede med ensilage, så forurenet overfladevand fra plansiloerne i stedet løb i et afløb nær ved plansiloerne og til dræn og vandløb.

To forureninger skyldtes, at plansiloerne var uden randzone. Det medførte afstrømning af forurenet vand fra plansiloerne til nærtliggende dræn i marken, som førte til et vandløb.

To af forureningerne skyldtes udsprinkling med forurenet overfladevand fra plansiloer via en vandingsmaskine, som ikke blev flyttet. Det medførte vandmættet jord og afstrømning direkte til det nærmeste vandløb i det ene tilfælde og i det andet tilfælde indirekte via dræn.

Kan medføre bøde

I Varde Kommune meddeler kommunen landmanden, hvis der er konstateret en forurening.

Kommunen vurderer, hvorvidt forureningen skal meldes til politiet. I disse tilfælde medfører det som regel en bøde på 30.000 kr. Udover bøden risikerer man, at skulle betale det beløb, der måtte være sparet ved ikke at have håndteret overfladevandet korrekt.

Sådan undgår du forurening

Ifølge lovgivningen skal der være en randzone i forbindelse med en ensilageplansilo på 2 meter i bredden og med en hældning på 3% mod afløb. Det betyder, at der kan stå 6 cm vand i plansiloerne før vandet løber ud over betonkanten og eventuelt videre til vandløb.

Derudover er det vigtigt, at afløb ikke tildækkes. Når græsset og majsen giver for godt, må afgrøden, ensilageplastik og dæk ikke placeres over afløb.

Når der står vand omkring afløb, er det tid til at rense dem. Tit skal der blot nogle spark til med en gummistøvle for at fjerne foderrester.

Tjek at pumpen, der leder vand fra plansiloer til gylletank/udsprinkling, altid virker.

Det er også vigtigt, at der ikke er afløb til dræn i nærheden af plansiloerne. Der er større risiko for forurening, når der er saftafløb fra ensilagen.