GÆSterne er væk – og de løb fra regningen

I den ene ende af Ove Sidding Nielsens mark har gæssene fred og ro til at æde, mens de ikke tør komme i den ende, der er tæt på vejen. De to billeder viser forskellen og illustrerer, hvor meget gæssene ripper en mark. Ove Sidding Nielsen har således mistet en stor del af første græsslæt.

Nu vil formand for Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen få både lands- og EU-politikere til at gøre noget ved problemet.

Ud over markerne med slætgræs har Ove Sidding Nielsen arealer til afgræsning, som bramgæssene også har fået øje på.

- Her sidder de lige så tæt som i en andegård, siger han.

De mange gæs betyder her, at der ikke har været græs til hans kvier, som først nu er kommet ud med tre ugers forsinkelse.

For 8 år siden var der ingen

Bramgæs er et stigende problem for især vestjyske landmænd, da omkring 1,2 mio. gæs mellemlander her på vej til eller fra de arktiske områder.  Fra oktober til maj slår de sig ned på marker som Ove Sidding Nielsens.

- Og for 8 år siden var der ingen gæs på de her arealer, siger han.

De mange bramgæs kræver meget føde, og de har en forkærlighed for vintersæd og slætgræs-marker. Når først bramgæssene har indtaget en mark, bider de den helt ned, og er jordbundsforholdene bløde, kan de træde planten ihjel.

De mange bramgæs er sådan set en succes-historie, da antallet skyldes en EU-fredning af fuglene, der tilbage i 40’erne var truet.

Væksten har været voldsom, så gåsen ikke er truet længere. Men fredningen er fastholdt.

Fra truet til trussel

Formand for Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen vil bruge tiden, indtil gæssene vender tilbage til oktober, på at arbejde for muligheden for at regulere.

I dag må der skydes to gæs om dagen, men det er kun en dråbe i havet, når der lander 10.000 på en enkelt mark. Gæssene er nemlig ikke sky, så de vender hurtigt tilbage, selv om der bliver skudt.

- Bramgæs er gået fra at være en truet fugleart til nu at være en trussel, siger formand i Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen. Det er landmændene, der betaler bramgæssenes ædegilde og det er helt uacceptabelt.

Han mener, at bramgåsen derfor fjernes fra listen i fugledirektivet, nu den ikke længere er udrydningstruet.

- Det er samfundets beslutning, at bramgæssene skal fredes, men det er landbruget der betaler prisen – helt bogstaveligt. Landmændene har bramgæssene på kost uden at få en krone for det, siger Niels Laursen.

Nogle landmænd i de udsatte områder vælger at opgive visse afgrøder for at undgå det årlige ædegilde, hvilket bare betyder en begrænsning i sædskiftet og et valg af afgrøder, som de tjener mindre på.

Niels Laursen forudser, at væksten i antallet af bramgæs fortsat vil stige, hvilket kan betyde, at gæssene trækker længere ind i landet, så flere landbrugsområder rammes.

Til efteråret vil Sydvestjysk Landboforening invitere lands- og EU-politikere på besøg, så de selv kan se omfanget af den skade, som fuglene forvolder.

- Ethvert tiltag der i denne tid på nogen måde bakker op om klima- og biodiversitetsdagsordenen får jo rygvind lige med det samme. Og mange tiltag er jo rimelige – så længe det er samfundet der står tilbage med regningen. I denne sag hvor det er enkelte lodsejere, der har de fredede gæs på kost og dermed står med regningen, er situationen helt urimelig, siger Niels Laursen. Vi har brug for, at vores folkevalgte bærer det med ind til bordet, når tingene drøftes i Bruxelles og på Christiansborg.