Udgivet d. 25-06-2020
Ole Gade, Holstebro bliver den første til at få minivådområde
I denne uge har gravemaskinerne travlt med at grave ud til det første minivådområde ved landmand Ole Gade ved Holstebro.
Han har i samråd med miljørådgiver Karen V. Thomasen, SAGRO, valgt matrice-modellen af minivådområderne. Her er tale om to bassiner, der kommer til at lægge beslag på et areal, der er op til 0,25 procent af oplandet, der drænes – i Ole Gades tilfælde omkring 0,3 hektar. Et matrice-minivådområde med træflis etableres i forlængelse af dræn og fungerer som et effektivt filter til reduktion af næringsstoffer. Fordelen ved matrice-minivådområder er, at de kan fjerne op til 50-60 procent af kvælstoffet og at de kræver knap så stort et areal som almindelige minvådområder.
Anlægget anslås at fjerne 1800 kg N/år.
Tilmelding til nyhedsbrev