Et el- og solcelletjek er hurtig tjent hjem

Energiomkostninger har fyldt rigtig meget hos både forbrugere og virksomheder de seneste år grundet meget volatile forhold i markedet. Vi har set rekordhøje priser siden krigen brød ud i Ukraine. Idag (mandag d. 11/11) rammer elprisen sit højeste niveau siden årsskiftet, ifølge Ritzau, som henviser til tal fra elbørsen Nord Pool.

Prisen løber op i mindst seks kroner for en kilowatt-time, når man inkluderer samtlige afgifter, viser tal fra selskaber som Norlys og Andel ifølge Ritzau.

Derfor er der penge at spare, hvis man formår at forhandle de gode aftaler hjem, justere forbruget så man ikke køber strøm i de dyreste timer - og måske endda investerer i et solcelleanlæg.

SLF, Byggeri & Teknik, Landbonord og SAGRO har i et samarbejde lanceret tjekenergien.dk, hvor man kan finde information om, hvordan man sparer penge på sin regning, men også finde frem til de bedste rådgivere inden for feltet.

Hos SAGRO hedder eksperterne Uffe Ølgaard Bloch og Lars Just Elnegaard, og de har set ret vilde eksempler på, hvordan elselskaberne optimerer indtjeningen ved at sætte eksempelvis spot-tillægget højt.

Et eksempel på en el-aftale, som Uffe Ølgaard Bloch har set, har indeholdt et spottillæg på 6,25 øre pr. kWh og et tillæg for grøn strøm på 9,45 øre pr. kWh.

Det skal man holde op mod muligheden for at få spottillægget helt ned på 0,57 øre pr. kWh og tillægget for grøn strøm i et leje omkring 6 øre pr. kWh. Altså en forskel på 9,13 øre pr. kWh.

– Jeg råder alle mine kunder til at se aftalen grundigt efter i sømmene, hvis de selv vil forhandle en aftale på plads. Spottillægget og tillægget for grøn strøm er ofte de håndtag, som elselskaberne kan skrue på, så det er dem, man skal være særligt opmærksom på. Vi vil også gerne hjælpe med at gennemgå udkast til el-aftaler og med at få lavet nogle gode aftaler, siger Uffe Ølgaard Bloch.

Flyt forbruget, hvis du kan

I forbindelse med et eltjek foretages der også en analyse af forbruget hen over døgnet. Er det f.eks. nødvendigt at køre med skraberen i stalden om morgenen, hvor prisen er høj? Eller er det muligt at vente med det til omkring middag, hvor prisen er lavere? Har man f.eks. solceller, er det typisk først op ad formiddagen, at ens egenproduktion er ordentligt i gang.

Erfaring fra bedriftsbesøg viser, at et el-tjek samt gennemgang og opdatering af ens udstyr på gården ofte giver en besparelse på 10-12 % på elregningen, og det bliver til rigtig mange penge, hvis man f.eks. bruger 300.000 kWh om året.

– Hvis man kan spare 10 % på sin elregning er et el-tjek til 2.995 hurtigt tjent hjem, siger han.

Kan et mindre solcelle betale sig?

Hvis man i samme omgang ønsker at få foretaget et såkaldt solcelletjek, kan det tilkøbes for yderligere 2.995 kr., og her er det Lars Just Elnegaard, der spiller ind med sin ekspertise.

Som sagt svinger prisen på el voldsomt, hvilket ofte ses på de beregninger, som man laver på tilbagebetalingstiden. Hvis man tager udgangspunkt i et "helt almindeligt 50 kW-anlæg", er der nemlig store forskelle på, hvor optimistiske de forskellige rådgivere er.

Gennemsnitsprisen på el gennem de sidste 15 år har været 37-38 øre pr. kWh, og det vil give en tilbagebetalingstid på 25 år på et 50 kW-anlæg. Hvis man tager gennemsnitsprisen fra sidste år, som lå på 1,70 øre pr. kWh, giver det en tilbagebetalingstid på 5 år.

- Så jeg vil mane lidt til besindighed, hvis man tror, at et anlæg betaler sig selv tilbage på fem år. Desuden tager det gerne tre eller fire år, fra man begynder at undersøge muligheden, og til det færdige anlæg står klar til brug. Som tallene viser, kan elprisen nå at variere voldsomt, så det er svært at spå om gennemsnitsprisen, når anlægget endelig er klar, siger han.

Den ukendte bundlinje for et solcelle anlæg skal man derfor altid have med i overvejelsen, men det er dog sikkert og vist at et solcelleanlæg, med egenproduktion af el, er godt for bedriftens ESG-regnskab, som der er er krav om fra årsskiftet.