Endnu flere unge kan nu få etableringsstøtte

Udgivet d. 03-04-2023

Landbrugsstyrelsen har ændret i bekendtgørelsen og vejledning til ordningen til etableringsstøtte, så flere unge landbrugere nu kan kvalificere sig til ordningen.

Det er ikke længere et ufravigeligt krav, at man skal være uddannet landmand for at kvalificere sig til etableringsstøtte til unge landmænd. 

Helt konkret vil Landbrugsstyrelsen fra nu af vurdere alle indsendte ansøgere uanset uddannelse, lyder konklusionen fra Landbrug & Fødevarer. Det vil sige, at man fremover også har mulighed for at søge, selvom man ikke har et uddannelsesbevis fra en landbrugsskole eller tilsvarende.

Styrelsen åbner samtidig for, at flere typer af investeringer kan kvalificere sig til ordningen og styrelsen vil samtidig give ansøgere mulighed for selv at bestemme, hvilken tinglysningsdato de søger ud fra, hvis der er flere i spil.

- Det er positivt, at rammerne udvides, og at Landbrugsstyrelsen åbner for, at flere unge landbrugere kan kvalificere sig til ordningen. Det giver også dem, der tidligere har været afskåret fra at søge, mulighed for at få lavet en ny vurdering på baggrund af ændringen, siger Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer i en skriftlig kommentar og tilføjer:

- Det er dog en udfordring, at det sker så kort tid før ansøgningsfristen den 24. april. Derfor håber vi, at Landbrugsstyrelsen vil sikre en hurtig behandling af ansøgningerne, og at de samtidig vil udvide listen over allerede forhåndsgodkendte uddannelser, så ansøgerne på forhånd kan være sikre på, at de lever op til kravene i ordningen, selvom de ikke har gået den lige vej gennem en landbrugsskole, siger Niels Lindberg Madsen.

Hvem kan søge?
Man kan også komme i betragtning til etableringsstøtte, selv om man har fået tilskud under den gamle ordning, som knyttede sig til antallet af hektar.

- Hvis man får tilsagn om etableringsstøtte igen, vil man blot trække det tidligere udbetalte støttebeløb fra det, som man under den nye ordning bliver godkendt til, siger Carsten Nim Pedersen.

Det er ikke et krav, at man skal eje en masse jord for at få støtte. De ny regler forsøger at indrette sig på, at ejerforholdene i landbruget har ændret sig.

- Det kan også være, at man kun ejer dyrene og lejer jord og bygninger. Her vil man også være berettiget til støtte, hvis man i stedet har lavet en større investering i sin maskinpark, siger han.

Desuden er der visse krav til ejerformen, man har valgt at etablere sig under.

- Alt dette hjælper vi gerne med. Vi har rådgivere siddende i Esbjerg, Billund, Herning og Holstebro, som er inde i alle detaljerne, siger Carsten Nim Pedersen.

Det er muligt at søge om etableringsstøtte frem til 24. april i år. Næste ansøgningsrunde åbner igen 1. februar 2024. 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Carsten Nim Pedersen Carsten Nim Pedersen Driftsøkonom 76 60 23 70 20 20 27 86


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere