Dronen løser hele tiden nye opgaver

- Så plotter jeg lige dette område ind. Dronen vil tage 162 billeder og flyveturen tager lige knap 10 minutter.

Ordene kommer fra en meget engageret Erik Kjeldsen, der er planterådgiver og dronepilot hos SAGRO. Denne fredag formiddag, er han på besøg hos forsøgsvirksomheden Ytteborg, hvor han hen over hele vækstsæsonen laver ugentlige overflyvninger og opmålinger af forskellige forsøgsmarker. 

- Dette kamera har fem linser. Rød, blå, grøn og to inden for det infrarøde spektrum. Når jeg kommer hjem til computeren, kan jeg uploade de 162 billeder, og så kan jeg få helt nøjagtigt at vide, hvor meget biomasse, der er på de enkelte parceller, siger han. 

Det er yderst relevant for netop landsforsøgene. Dagens overflyvning og fotografering er af et havreforsøg i vækststadie 32, og der står identiske parceller i både Østjylland og på Fyn.

- Vi er helt ude over menneskelige vurderinger, og kan sammenligne forsøgene på tværs af hele landet på dagsbasis, hvis det er det, man vil, siger han. 

Kortlægger dræn

Forsøgene på Ytteborg er dog blot en enkelt anvendelse af dronen, for der dukker hele tiden nye muligheder op, hvor dronen kan bruges af landmanden og landbruget. Sidste år opdagede man fx, at droneoptagelserne kan bruges til at kortlægge dræn på markerne. 

- Hvis man laver en optagelse under en længere tørke, kan man tydeligt se, hvordan drænet på marken er lagt. Afgrøderne er simpelthen grønnere de steder, hvor de gror oven på dræn, siger han. 

Indtil videre bruger han det fem-linsede kamera til den opgave, men Erik overvejer at udvide med et termisk kamera, som han også kan finde andre anvendelsesområder til. 

"Droneoptagelser hos en landmand udløste ca. 20 % højere erstatning efter nedgravning af Baltic Pipe. Det er da noget, man kan forstå."

Erstatningsopgørelse

En af de mere alvorlige opgaver, som en dronepilot hos SAGRO kan komme ud for, er optagelser til brug i erstatningsopgørelser.

- Vi har været ude at lave optagelser af 60 ha, hvor en maskinstation havde kørt gylle ud med tilstoppede rør. Det havde resulteret i, at en stor del af marken ikke fik den optimale mængde gødning. Der indgår vores billeder så i vurderingen af, hvor meget erstatning landmanden kan få fra maskinstationen, hvis det kommer så langt, siger han.

Han har ligeledes været ude at lave droneoptagelser hos en landmand, der efter nedgravningen af Baltic Pipe på sine marker, ikke mente, at han havde fået den erstatning, han var berettiget til.

- Det resulterede i en forhøjelse af erstatningen med ca. 20 %. Det er da noget, man kan forstå, siger Erik Kjeldsen.

Derudover bidrager droneoptagelserne til at opgøre afgrødeskader på fx majs forårsaget af krondyr eller hagl. 

Spotsprøjtning er fremtiden

Med de stigende krav og forventninger til landbrugets brug af sprøjtemiddel, er der særligt ét område, Erik Kjeldsen forventer bliver en fast del af de store bedrifters arbejdsgang - nemlig spotsprøjtning.

- Vi har teknologien til at identificere uønskede planter på marken via droneoverflyvning. Herefter kan data uploades direkte til sprøjten, der så udelukkende sprøjter det berørte område, siger han.

Indtil videre er der dog kun et par sprøjter i Danmark, der kan håndtere den teknologi, men Erik er ikke i tvivl om, at det er fremtiden.

- Der vil kun komme flere krav på området, så derfor gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan for at kunne tilbyde den slags ydelser til landmanden, siger han.