Vi hjælper dig med at vurdere din ejendom i forhold til offentlige udpegninger, så du får overblik over de muligheder og begrænsninger, de giver dig. Vi hjælper dig også med dialogen med myndighederne, hvis du mener, der er fejl i registreringerne. Udpegningerne finder du på hjemmesiden Danmarks Miljøportal
Det kan for eksempel være udpegninger af:
Beskyttet natur, som giver begrænsninger af den lovlige drift, men som også i nogle tilfælde kan åbne op for muligheder for projekttilskud.
Beskyttelseslinjer f.eks om skov og sø/vandløb, men også linjer om fortidsminder, kirker m.m. kan påvirke, hvordan arealet må anvendes. Overblik over beliggenheden af beskyttede jord- og stendiger på dine arealer er for eksempel væsentlig, hvis markgrænser skal ændres eller hegn nedlægges.
Hvis ejendommen eller dele af denne er beliggende indenfor Natura2000-områder, tager myndighederne særlige hensyn til naturen, og du har nogle særlige forpligtigelser til at anmelde ændringer af din drift.