Temadag om hjortevildt på Ovstrup Hede

Udgivet d. 25-08-2023

14 dage inden kronvildtjagten starter i det vestjyske, havde arbejdsgruppen Task Force Vildt, inviteret en række interessenter med til en temadag ude ved Ovstrup Hede.

14 dage inden kronvildtjagten starter i det vestjyske havde arbejdsgruppen Task Force Vildt, inviteret en række interessenter med til en temadag ved Ovstrup Hede. Temadagen havde fokus på fællesforvaltning af hjortevildt på tværs af matrikelskel og håndteringen af afgrødeskader på landbrugsarealer. Valget af lokalitet må siges at være et oplagt sted at holde temadagen, da der formodes at være en bestand på 1.000 stykker kronvildt på Ovstrup Hede.

Hjortevildtet (kron- og dåvildt) har gennem de seneste årtier været i vækst og i forlængelse heraf, er bestanden vokset og vildtet har spredt sig ud på landkortet.

- Kronvildtet kan være en god publikumsattraktion, da store rudler af kronvildt og kronhjortens brøl, kan give nogle fantastiske naturoplevelser. Dog kan de store bestande af hjortevildt, også nogle steder give udfordringer, i form af afgrødeskade, siger Mikael Hansen, der er Miljø- og naturrådgiver hos SAGRO

Afgrødeskaderne sker både på de dyrkede landbrugsarealer og i skove. Da det er frit vildt, som ikke er begrænset af matrikelskel, kan hjortevildtet med fordel forvaltes på tværs af matrikelskel.

Derfor var der mødt ca. 30 folk op den 18. august på Ovstrup Hede, lidt nord for Herning. Flokken var mødtes for at dele erfaringer fra fællesforvaltningen af netop hjortevildtet ved Ovstrup Hede og for at kunne inspirere og fremhæve nogle af de udfordringer, de store rudler kan forårsage i kraft af afgrødeskader. Initiativtagerne til temadagen var arbejdsgruppen Task Force Vildt, som havde inviteret repræsentanter fra både Naturstyrelsen, lokale hjortevildtsgrupper, Skovdyrkerne, Hedeselskabet, lokale jægerråd, Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune og Forsvarsministeriets Ejendomsservice (som blandt andet administrerer Borris Skydeterræn).
Derudover var der også inviteret lokale landmænd og lodsejere, samt seniorforsker Hans Peter Hansen fra Aarhus Universitet, som har været projektleder for et projekt (Kronvildt- viden, værdier og værktøjer) på netop Ovstrup Hede.

Der var afsat små 3 timer til dagen, hvor dagen startede med et rundstykke og kaffe, som blev indtaget på parkeringspladsen nord for Ovstrup Hede. Dagen sluttede af ved en af de lodsejere som oplever store afgrødeskader på sine marker.

Der var på forhånd udsendt en dagsorden, med en række spændende oplæg, der spændte fra at være lodsejere omkring Ovstrup Hede, fællesjagter, afværgeforanstaltninger, reguleringstilladelser og til slut afgrødeskader.

Der blev bl.a. fortalt om succesen med at der blev holdt fællesjagter, med deltagelse af lodsejere omkring Ovstrup Hede og selve jagterne inde på heden. Der var rosende ord til samarbejdet og dette blev også bakket op af flere af de deltagende. 

- Fællesjagter ligger godt i tråd med at kronvildt færdes over matrikelgrænsen, hvorved forvaltningen med fordel også kan forvaltes på tværs af matrikelskel, siger han.

Derudover blev der også snakket om bestandsudviklingen, som har ændret sig over tid, fra da kronvildt var et særsyn til at man i dag kan se rudler på flere hundrede dyr. Afværgeforanstaltninger og hvilke der virker, her kan der blandt andet nævnes at der i 2019 var opsat 22 km omkring Ovstrup Hede og i 2022 var dette næsten fordoblet til 40 km. Det er her vigtigt at bemærke, at det er marker der hegnes fra, for netop at undgå afgrødeskader. Og som det fremgår af billedet af den endnu uhøstet mark, så er det også tydeligt at der har været nogle på marken, før mejetærskeren ankommer.

- Alt i alt måtte vi konstatere at det var en god og givtig dag, med en masse gode indspark og veloplagte oplægsholdere.
OG det har givet alle en masse at tænke og noget at arbejde videre med, slutter han.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Michael Helding Hansen Michael Helding Hansen Miljø- og naturrådgiver 96 29 66 44 25 57 98 64


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere