Udgivet d. 13-02-2019
Claus Nissen og Anders Nørgaard er kandidater med kant! Læs deres synspunkter her.
På Kvægkongressen den 25. februar stiller Claus Nissen og Anders Nørgaard op for at blive valgt. Men alt afhænger af kollegernes opbakning.
Her kan du læse en præsentation af begge kandidater:
Claus Nissen, 51 år, driver en kvæggård med 160 malkekøer ved Ribe. Han har siden 2011 siddet i Arlas repræsentantskab og er desuden bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.
- De unge, der brænder for dansk mælkeproduktion, skal have de bedst mulige vilkår for at komme i gang. Og her halter det meget, mener Claus Nissen. Hans motivation for at stille op som kandidat til sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer Kvæg bunder derfor helt enkelt i den logik, at hvis man ikke er tilfreds med tingenes tilstand, så skal man gøre noget ved det!
Sagt lidt bramfrit, så mener Claus Nissen, at der er for mange hanhunde som kæmper for deres position i hundegården. I stedet for at samarbejde, så bliver der opfundet mange ting, som der kun er kvæglandmænd til at betale, men som ikke bidrager på deres bundlinje.
Det er blandt andet SEGES, han stikker til, men hele kvægbranchen er efter hans opfattelse præget af for ringe samarbejde mellem ”systemerne”, og det er en af hans kongstanker, at når der bliver stadig færre kvæglandmænd, så er der ikke råd til at opretholde så stor en organisation, som der i dag er bygget op omkring kvægbruget.
- I sektorbestyrelsen vil jeg presse på for at vi udvikler og leverer præcis den rådgivning, der er brug for, og kun engagerer os i projekter, der kan blive til penge for alle kvægbønder.
Parat til klimatiltag
- Blandt danske mælkeproducenter har vi nogle af verdens mest effektive, når det drejer sig om at reducere CO2-udledningen pr. kg mælk. Så den der med, at alting bliver meget bedre, hvis mælkeproduktionen flytter til udlandet - det vås skal vi have stoppet, mener han, der dog samtidig bakker op om, at også kvæglandmænd må være parat til nye klimatiltag.
- Vi må bare prøve at få det bedste ud af situationen. Det vil sige, at vi går positivt til sagen, men at vi sandelig også kæmper hårdt for at få kredit for det, vi allerede gør i forvejen, fx gødningstiltag og biogas, forklarer han.
Og så har Claus Nissen i øvrigt set sig gal på tilskudsordninger, der er så omstændelige, at det er en hel videnskab at få søgt.
- Det må simpelthen kunne gøres nemmere, siger han.
Claus Nissens kandidatur til Kvægs sektorbestyrelse bakkes op af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening.
- Jeg kender Claus som en mand, der er eminent til helt roligt at analysere en situation, inden han handler. Han er dybt engageret og altid godt forberedt, og han ved hvad der rører sig i branchen - blandt andet efter 8 år i Arlas repræsentantskab, siger Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.
- Vi er mange, der respekterer Claus for hans faglighed, som hjemme på bedriften er koblet med en stærk økonomisk bevidsthed, der styrer hans beslutninger. Og ned i alle detaljer er hele bedriften præget af orden.
Anders Nørgaard, 35 år, er etableret som kvægbruger i 2009 og er medejer af Nørgård Agro med 775 årskøer.
Anders har organisatorisk erfaring fra 8 år i bestyrelsen og de seneste år som næstformand for Holstebro Struer Landboforening. Desuden har han siddet i SAGROs bestyrelse.
Anders Nørgaard går til valg på, at han vil forandre kvægsektoren. Hele branchen er efter hans opfattelse præget af, at der sker meget unødigt dobbeltarbejde i DLBR, SEGES og Viking.
- Vi skal ikke opretholde systemerne for systemets skyld. Vi må se på, hvad der er kvægbrugerens behov om 5 år, og så må vi - med respekt for det vi har - udvikle mere samarbejde, eller være parat til at opbygge en helt ny struktur for at sikre, at det virkelig er kvægbrugeren og koen, vi arbejder for.
- Med kun 500.000 malkekøer i Danmark, har vi ikke råd til at tabe noget på gulvet på grund af svigt i samarbejdet i kvægklyngen, siger Anders Nørgaard.
Klimamælk i køledisken
En anden af Anders Nørgaards mærkesager er, at han ønsker at klimatænkning kan skabe en god forretning for de kvægbrugere, der bringer sig i en lederposition på området.
- Hvorfor har vi ikke et produkt, der hedder klimamælk, lige så vel som vi har økologisk mælk? Globalt set har vi enorm gunstig position, og vi skal blive ved med at sætte mål og investere massivt - for fremtidens skyld. Men også for vores egen økonomis skyld. Og på det sidste punkt halter det, fordi vi ikke i CO2-regnskabet bliver krediteret for den energi, vi producerer, og den energi vi sparer. Det gælder biogas, halm til brændsel og også sparet diesel med mere, når der bruges præcisionsteknologi i jordbruget.
Efter foreløbig to år i sektorbestyrelsen kan Anders Nørgaard med tilfredshed konstatere, at flere af hans mærkesager er i god proces.
Han nævner, at mælkedata fra robotter siden efteråret automatisk overføres til kvægdatabasen. Det er første skridt i retning af for alvor at kunne drage nytte af data.
Han glæder sig også over, at sektorbestyrelsen har besluttet at finde best practice i forhold til beregning af fremstillingsprisen på mælk. Det er et led i bestræbelserne på at fokusere på produktionspris fremfor ydelse.
Som et tredje punkt nævner han, at det er rigtig glædeligt, at jerseykrydsninger ikke længere bliver straffet i husdyrbekendtgørelsen. Tidligere skulle 85% af en besætning være jersey for at opnå lempeligere krav end tung race. Nu er det ændret, så bedrifter bliver tilgodeset i forhold til den procentdel jerseygener, der er i besætningen.
Tilmelding til nyhedsbrev
