Udgivet d. 02-01-2020
Selvom du har indbetalt til ordningen i 30 år, skal du dokumentere en vis indkomst for at få efterløn. Og vil du opnå den høje efterlønssats, må du bevise, at du har arbejdet det krævede antal timer.
Ved du med dig selv, at du vil gå på efterløn i løbet af de kommende år, så er det helt afgørende, at du tidligt har fokus på at have en tilstrækkelig indkomst, ellers risikerer du slet ikke at kunne opfylde betingelserne for at have ret til at gå på efterløn.
Tidligere gjaldt det om at opfylde et timekrav, men efter den seneste reform, så er det nu et specifikt indkomstkrav, du står overfor.
Hvis du samtidig vil gøre dig håb om at gå på efterløn på den høje sats, så har du desuden brug for rådgivning i, hvordan du sikrer dig det.
Lavt og ustabilt overskud?
- Hvis man påtænker at gå på efterløn, så er det vores bedste råd, at man gerne 4-5 år før beder sin revisor om at regne på det. Det vil ofte være nødvendigt at optimere indkomsten, forklarer økonomirådgiver Karen Aagaard, SAGRO.
Det kan for eksempel være klogt ikke at lave krumspring for at undgå at betale skat. For uden et overskud i virksomheden, er beregningsgrundlaget for at få den bedste sats måske ikke til stede.
- Det kan være dyrekøbt, hvis éns modvilje mod at betale skat styrer begivenhederne, advarer Karen Aagaard.
- I andre tilfælde er situationen sådan, at vi i tide opdager, at en kunde vil blive bedre stillet, hvis han eller hun i en periode har mulighed for at gå ud at tage noget lønnet arbejde og være lønmodtager, forklarer hun.
Lav og ustabil indkomst
En del landmænd og deres ægtefæller kan nikke genkendende til, at som selvstændige kan overskuddet før renteudgifter være lavt og ustabilt. Efter de gamle regler kunne sådan en situation reddes, fordi man kunne tage udgangspunkt i gennemsnittet af de to bedste ud af de sidste 5 indkomstår før overgangen til efterløn. Men det er nu ændret, og de nye regler gør det nødvendigt at overveje skattestrategi og afskrivningspolitik.
- Vi har optimeringsredskaberne, men løsningerne er meget individuelle. Din revisor kan sammen med dig få overblik over, hvad der tjener dig bedst. Du skal bare være klar over, at nu har vi kun lov at tage afsæt i de seneste 24 selvangivne måneder, og afhængig af, hvornår du ønsker at gå på efterløn, så kan beregningsgrundlaget faktisk i værste fald indsnævre sig til 10 helt afgørende måneder, forklarer økonomirådgiver Martin Daugaard, SAGRO.
Faldgrube for ægtefæller
Medhjælpende ægtefæller, der gerne på et tidspunkt vil gå på efterløn, har en særlig udfordring. Hvis de har status af ”medhjælpende ægtefælle”, så vil det reelt afskære dem fra muligheden for at få den fulde efterlønssats. Beløbet, en medhjælpende ægtefælle maksimalt kan få overført som andel af overskud, er ikke stort nok til at udløse den høje sats. Den uheldige situation undgår man, hvis man sørger for, at ægtefællen er på lønningslisten som en ansat på bedriften i årene op til efterlønnen.
Skattefri præmier ved pensionering?
Fordi det kan være svært for ældre landmænd at sælge bedriften, oplever revisorerne i SAGRO, at stadig flere er erhvervsaktive langt op i 60’erne. Nogle vil derfor have lyst til at arbejde videre efter efterlønsalderen, så de i stedet kan optjene en skattefri præmie, der bliver udbetalt, når de går på folkepension.
Den skattefrie præmie optjenes på baggrund af indkomst, som omregnes til timer. Man kan medregne 481 timer i kvartalet, hvilket udløser en portion.
Tilmelding til nyhedsbrev
