SAGRO Kvæg og Byggeri & Teknik afholder et arrangement omkring belysning i kvægstalde. Desuden deltager lys-firmaet RN Solutions med demonstration af forskellige muligheder.
Fredag den 10. februar kl. 10.30 - 12.30
hos Mogens Hosbond Toft, Gårdevej 4, 6870 Ølgod
Vi er så heldige at Mogens Hosbond Toft stiller sin ejendom til rådighed for dette arrangement. Mogens er nyetableret på ”Hasselbækgaard”, hvor han driver en velpasset og højtydende besætning med 6 nye LELY-robotter.
Efter de faglige indlæg vil der være mulighed for en rundtur i stalden.
På baggrund af at vi i de seneste par måneder har haft meget fokus på at få mere lys i staldene, er det oplagt at få kigget
nærmere på dette emne.
Der vil være korte indlæg:
SAGRO Kvæg:
· Hvorfor er lys nu så vigtigt?
· Hvor meget lys skal der til, og hvor længe skal lyset være tændt?
Byggeri & Teknik:
· Energiforbrug og besparelsesmuligheder ved belysning
· Egenproduktion af el
· Besparelser på energi og tariffer generelt
RN Solutions:
· Demonstration af forskellige lampetyper – hvad skal jeg vælge?
· ”Smart” lysstyring – hvorfor – og hvad sparer jeg?
· Andre grunde til at optimere på lys og energiforbrug
Mulighed for at få vurderet om jeres mobiltelefoner vil kunne anvendes til en simpel lux-måling hjemme hos jer selv.
I kan evt. på forhånd downloade en app – fx ”lux light meter”, ”lysmåler” eller lignende.
Der sluttes af med sandwich, øl og vand sponseret af RN Solutions.
Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig senest den 8. februar.
Starttidspunkt:
10-02-2023 kl. 10:30
Sluttidspunkt:
10-02-2023 kl. 12:30
Sted: hos Mogens Hosbond Toft, Gårdevej 4, 6870 Ølgod
Sidste dato for tilmelding: 08-02-2023
Fotografering til arrangementer
SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.
Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.
Tilmelding til nyhedsbrev