IKAST - Lokalt fødevaremarked på Torvet

Herning-Ikast Landboforening har forberedt sjov og aktiviteter for både børn og voksne.

For børnene vil der være mulighed for at lege i korncontainer, fodre kalve, male mel til brødbagning, presse halmballer og mange andre aktiviteter. Bag aktiviteterne er der et ønske om at give flere et indblik i landbrugets hverdag. Der bliver naturligvis også mulighed for at stige til vejrs i en af de store traktorer, der vil være udstillet på pladsen. Små pedaltraktorer står også klar, og her vil der være mulighed for at erhverve sig et traktorkørekort.

En af de helt store publikumsmagneter er, når der midt på formiddagen bliver kåret den uofficielle håndmalkemester 2019. Ved sidste års konkurrence var der tæt løb mellem viceborgmester Simon Vanggaard (DF) og borgmester Ib Lauridsen (V).

Nu vil det vise sig, om færdighederne er blevet forbedret siden sidste år.

Til at bemande og fortælle om de mange publikumsaktiviteter, vil der være bestyrelsesmedlemmer fra Herning Ikast Landboforening og Seniorlandmændene fra Ikast Bording.

Bag arrangementet står "Vores Ikast".


Starttidspunkt: 10-08-2019 kl. 10:00
Sluttidspunkt: 10-08-2019 kl. 14:00
  Sted: Torvet, Ikast

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Tilmelding til nyhedsbrev


Relaterede arrangementer

HERNING – Generalforsamling i Herning-Ikast Landboforening 2025

HERNING – Generalforsamling i Herning-Ikast Landboforening 2025

Indkaldelse til generalforsamling. Der er spisning fra kl. 18.00.

AULUM – Økonomiaften 2025

AULUM – Økonomiaften 2025

I samarbejde mellem SAGRO og de fire ejerforeninger inviteres til økonomiaften i Aulum

Samarbejdspartnere