Gensyn med 0-renter og spænding i råvaremarkedet
Der sker rigtig meget på råvare- og finansmarkederne for tiden, og derfor er det også en fornøjelse at kunne invitere til årets første HandelsErfa hos SAGRO.
Denne gang bliver det med et helt nyt hold ved roret, som er klar til at klæde dig rigtig godt på til at kunne træffe solide beslutninger.
I 2024 fik vi for alvor hul på rente-bylden her i Europa. Der er dog stadig store udfordringer i europæisk økonomi, hvor særligt Tyskland sakker bagud af dansen. På den anden side af Atlanten sker der også spændende ting i 2025, og med indsættelsen af Trump som præsident kan vi godt garantere at de næste 4 år bliver særdeles spændende.
Bliv klogere på renter og ejendomsmarkedet
Til HandelsErfa vil vores cheføkonom Jens Schjerning, foruden ovenstående emner, også komme omkring hvad vi kan forvente i forhold til renteudviklingen i 2025. Han kigger også konjunkturer og udviklingen i ejendomsmarkedet, hvor særligt jordprisen udvikler sig positivt. Han giver også en status på de finansielle markeder, og giver sit bud på hvad vi skal forvente i 2025.
2025 på råvaremarkedet – hvordan kan du styrke din strategi?
Vores råvareanalytiker, Mikkel Ebbesen, vil til HandelsErfa præsentere Agrocuras forventninger til 2025 på råvaremarkedet. Råvaremarkedet er over de sidste år blevet mere volatil, og mere end nogensinde handler det derfor om at udnytte mulighederne når de byder sig. I Mikkels indlæg kommer han omkring hele råvaremarkedet, og præsenterer Agrocuras bud på udviklingen på alt fra kornmarkedet til energimarkedet, ligesom han anskuer det fra både køber og sælgers side. Vi ser også på de muligheder der ligger i de finansielle instrumenter, og hvordan de kan styrke strategien for afdækning i 2025.
Foruden ovenstående indlæg vil vores rådgiver, Rasmus Haun, også give dig en opdatering på de animalske markeder. Han vil fokusere på udviklingen inden for grise- og kvægmarkedet, hvor der allerede nu er lagt op til spænding i 2025. Som noget nyt på HandelsErfa vil Rasmus også dække det økologiske marked, og præsentere Agrocuras forventninger til udviklingen på dette marked.
Tilmelding
Tilmelding kan ske ved at ringe til tlf. 32 67 76 10 eller tilmeld dig online her.
Traditionen tro vil der være fuld forplejning i løbet af dagen, ligesom der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til indlægsholderne.
Starttidspunkt:
05-02-2025 kl. 9:30
Sluttidspunkt:
05-02-2025 kl. 14:00
Sted: SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Pris for deltagelse: 995 kr. ex. moms
Fotografering til arrangementer
SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.
Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.