SAGRO inviterer til inspirationsdag omkring Naturtjek
Har du natur på din ejendom, og er du interesseret i at højne din eksisterende natur, så kan du have glæde af at høre om mulighederne, når SAGROs miljø- og naturrådgiver, Lisbeth Gliese Jensen torsdag 31. oktober fortæller om ”Naturtjek”.
Det sker hos Flemming Julsgaard, Brande, som har været med i pilotprojektet ”Økologer som naturhåndværkere”, hvor hans naturarealer er blevet gennemgået og han har fået forslag til, hvordan han kan skabe ”bedre” natur på sin ejendom, et såkaldt ”Naturtjek”.
- Vi oplever, at nogle undskylder for, at de ”ikke har ryddet op”, når vi kommer og ser på deres arealer, siger Lisbeth Gliese Jensen.
Men det er tit det bedste for variationen og biodiversiteten, at det roder lidt, og der for eksempel er døende, udgåede eller væltede træer, for det skaber variation, og blandt andet plads til svampe, biller og andre insekter, der lever af at nedbryde dødt træ.
Lisbeth er en af 8 rådgivere, der er uddannet, af SEGES, til at foretage Naturtjek, der bliver et tilbud til økologiske og konventionelle landmænd.
Naturtjek er udviklet af SEGES og finansieret af 15. juni fonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
Starttidspunkt:
31-10-2019 kl. 10:30
Sluttidspunkt:
31-10-2019 kl. 13:30
Sted: Flemming Julsgaard, Hyvildvej 50A, 7330 Brande
Pris for deltagelse: Gratis
Sidste dato for tilmelding: 29-10-2019
Fotografering til arrangementer
SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.
Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.
Tilmelding til nyhedsbrev